NASDAQ OMX Copenhagen A/S 26.04.2012
Nikolaj Plads 6
1067 København K
SELSKABSMEDDELELSE nr. 04/12
Topsil Semiconductor Materials A/S
CVR-nr. 24 93 28 18
Ordinær generalforsamling 2012
På selskabets ordinære generalforsamling den 25. april 2012 blev ledelsens beretning fremlagt og taget til efterretning.
Selskabets årsrapport for 2011 blev godkendt.
Bestyrelsens forslag om uændret vederlag til bestyrelsen for regnskabsåret 2012 blev godkendt.
Det blev vedtaget ikke at udbetale udbytte.
Generalforsamlingen genvalgte enstemmigt direktør Jens Borelli-Kjær, direktør Eivind Dam Jensen, direktør Jørgen Frost og direktør Michael Hedegaard Lyng til bestyrelsen.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jens Borelli-Kjær som formand og Eivind Dam Jensen som næstformand.
Revisionsudvalget fortsætter i regnskabsåret 2012 med Michael Hedegaard Lyng (formand) og Jørgen Frost.
Generalforsamlingen valgte enstemmigt Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor.
Det blev vedtaget at forlænge bestyrelsens bemyndigelse til i et tidsrum på 18 måneder fra generalforsamlingens dato til selskabet at erhverve egne aktier, mod et vederlag mellem 0 kr. og op til 10% over den på NASDAQ OMX Copenhagen til enhver tid noterede sælgerkurs, jf. selskabslovens § 198.
Bestyrelsens udkast til overordnede retningslinjer for vederlag til bestyrelse og direktion blev vedtaget.
Punkt 9 vedrørte forslag til vedtægtsændringer:
Bestyrelsens forslag om tilføjelse af et nyt punkt 3.8 vedrørende bemyndigelse til at udstede op til 30 mio. warrants til direktionen og ledende medarbejdere, med ret til at tegne op til nominelt 7.500.000 kr. aktier i selskabet blev vedtaget.
Generalforsamlingens dirigent blev bemyndiget til at foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, som måtte være krævet for at registrere de vedtagne beslutninger.
Topsil Semiconductor Materials A/S
Jens Borelli-Kjær Kalle Hvidt Nielsen
Bestyrelsesformand Adm. Direktør
Denne meddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.