Trifork A/S – kvartalsmeddelelse for 1. kvartal 2012

Trifork fastholder vækstforventningerne til 2012


Aarhus d. 22/5-2012, 2012-05-22 09:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Den tilfredsstillende udvikling i 2011 er, som forventet, fortsat i 1. kvartal 2012. Trifork fastholder derfor forventningerne om en samlet omsætning for 2012 på DKKm 215 og et EBITDA-resultat for året på DKKm 34.

Finansiel udvikling i 1. kvartal 2012:

  • Trifork realiserede en omsætning på DKKm 54,6, svarerende til en vækst på 37% i forhold til samme periode i 2011, hvor der blev realiseret DKKm 39,8.              
  • Resultat før skat, renter og afskrivninger (EBITDA) blev på DKKm 10,0, hvilket svarer  til en EBITDA-margin på 18% og en fremgang på over 41% i forhold til samme periode i 2011, hvor der blev realiseret et EBITDA-resultat på DKKm 7,1.
  • Den positive udvikling dækker over en fremgang i alle tre forretningssegmenter: Mobile, Agile og Cloud.

Væsentlige begivenheder i 1. kvartal 2012

  • Mobile: Trifork har færdiggjort sin første applikation med udnyttelse af selskabets nyudviklede mobile datadelingskomponent. Dette komponent kan via bluetooth teknologi sprede data imellem applikationer på tværs af mobile enheder og kan bruges når brugere befinder sig i områder uden eller med sporadisk data-dækning.
  • Agile: QconLondon konferencen blev afsluttet med et tilfredsstillende resultat og det højeste deltagerantal siden konferencens start.
  • Cloud: Trifork mærker en støt stigene interesse for sine cloud-produkter og kompetencer. Flere nye projekter er igangsat i både ind- og udland.

Forventninger til 2012

  • Trifork forventer i 2012 en omsætning i niveauet DKKm 215, svarende til en vækst på 23% i forhold til 2011.
  • EBITDA-resultatet forventes i niveauet DKKm 34, svarende til en vækst på 21% i forhold til 2011 og en EBITDA-margin på 15,8%.

 

”Det er tilfredsstillende at se, at det for første gang i virksomhedens historie er lykkedes at opnå et kvartalsresultat med et EBITDA på over DKKm 10. Resultatet er skabt på baggrund af fremgang i både ind- og udland, hvor de nye forretningsenheder nu viser gode takter. ” siger Jørn Larsen, adm. direktør for Trifork.

 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Trifork A/S

 

Trifork A/S
Margrethepladsen 4
DK8000 Aarhus C
CVR-no. 20921897
ISIN DK0060102887
Shortform: TRIFOR
Phone: +45 8732 8787
Fax: +45 8732 8788

Contact:
CEO, Jørn Larsen
Tel: +41 79 430 9697
Email: jla@trifork.com
Internet: www.trifork.com