Selskabsmeddelelse
nr. 99 / 2012
Aarhus, 18. September 2012
CVR. nr. 29 14 98 60
Berlin IV A/S – Årsregnskabsmeddelelse 2011/2012
______________________________________________________________________________
Resultat før dagsværdiregulering og skat på EUR 1,5 mio. – stigning på 73%
-
Omsætning steg med 4,6% til EUR 14,0 mio. mod EUR 13,3 mio. sidste år.
-
Resultat før finansielle poster udgjorde EUR 9,5 mio. mod EUR 9,0 mio. i 2010/11 svarende til en stigning på 5%.
-
27% reduktion i tomgangen, der opgjort efter areal er reduceret til 3,1% mod 4,3% i 2010/11.
-
Årets resultat inklusiv dagsværdiregulering på EUR 10,9 mio., er EUR 12,3 mio. mod EUR 23,4 mio. i 2010/11.
-
Der er i perioden afdraget EUR 2,9 mio. på selskabets gæld.
-
Selskabets egenkapital er EUR 60,5 mio. hvoraf den likvide del udgør ca. 7%. Dette svarer til en indre værdi per aktie på 1,53.
-
Egenkapitalen er fortsat negativt påvirket af dagsværdireguleringen af selskabets renteswaps med i alt EUR -20,2 mio.
Forventning om yderligere vækst i resultatet på 60-100% i 2012/2013:
- Ledelsen ser den positive udvikling på lejemarkedet i Berlin fortsætte og der forventes en omsætning i niveauet EUR 14,2 – 14,4 mio. og et resultat før skat og værdiregulering på EUR 2,4 – 3,0 mio.
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes fredag d. 12. oktober kl. 13.00 hos Kromann Reumert på adressen Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø.
Aarhus, september 2012
Erik Stannow, formand
Kontaktpersoner:
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets administrerende direktør Søren Krarup på +45 60 19 64 33 eller formand Erik Stannow på telefon +44 77 17 89 81 04.
_________________________________________________________________________________________________________
Berlin IV A/S ejer og driver en portefølje bestående af 136 ejendomme med i alt 2.779 bolig og erhvervslejemål beliggende i Berlin. Berlin IV A/S B-aktier har siden 2007 været noteret på NASDAQ OMX København. Strategien er at optimere driften og udnytte potentialet i ejendommene med henblik på at forbedre porteføljens værdi og selskabets resultat. www.berlin4.dk
Berlin IV A/S
Jens Baggesens vej 90N
8200 Aarhus N