VP ændringer


På obligationsejermødet indkaldt til afholdelse den 29. august 2012 og afsluttet den 25. oktober 2012 blev der, jf. det i fondsbørsmeddelelse nr. 77 anførte referat, bl.a. besluttet, at renter på de af Landic Property Bonds I A/S udstedte obligationer for perioden fra 1. januar 2012 og til den 31. december 2014 oprulles og forfalder til betaling den 31. december 2014.

Af VP tekniske årsager vil kuponrenten i VP frem til den 31. december 2014 stå som 0%, hvilket samtidig betyder, at der ved handel ikke automatisk vil blive beregnet vedhængende renter. Obligationsserie 3 vil endvidere i VP komme til at fremstå som en variabel forrentet obligation, for at kuponrenten igen kan sættes op efter den 31. december 2014.

De VP tekniske ændringer har ingen betydning for Obligationsejernes krav på at modtage betaling af oprullende rente, som besluttet på ovennævnte obligationsejermøde. Rentebetalingen vil ske til de Obligationsejere, der er i besiddelse af obligationerne på rentebetalingsdagen.

 

- 0 -

 

 

 

 

         Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Esben Kjær på telefon 33 12 11 33.


Anhänge

FBM 81 - 2012 VP ændringer.pdf