Topotarget udsteder warrants til medarbejdere, ledelse og bestyrelse


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Fondsbørsmeddelelse nr. 11-13 / København, 11. april 2013

Topotarget A/S udsteder 795.000 warrants til medarbejdere, ledelse og bestyrelse.

Programmet omfatter i alt 795. 000  warrants (aktietegningsoptioner), hvoraf 420.000 udstedes til medarbejdere, 200.000 til virksomhedens ledelse og 175.000 til virksomhedens bestyrelse. Udstedelsen har til formål at motivere de personer, som er omfattet af dette program til at påvirke en positiv udvikling af selskabet og dermed til en forøgelse af selskabets værdi og af markedsprisen for selskabets aktier.

Hver warrant giver ret til at tegne én aktie af nominelt DKK 1 i selskabet mod kontant indskud af DKK 2,93. Udnyttelseskursen svarer til gennemsnitskursen af selskabets aktier de seneste 10 børsdage før udstedelsen. Markedsværdien af warrantprogrammet kan ved anvendelse af Black-Scholes modellen beregnes til DKK 2,76 pr. warrant. Beregningen er baseret på en volatilitet på 142 % og en risikofri rente på 0,7 %.

De udstedte warrants optjenes i blokke af henholdsvis 25 %, 25 % og 50 % den 11. april 2014, 2015 og 2016. Warrants kan udnyttes inden for en periode på syv år fra tildelingstidspunktet. Første udnyttelsesperiode for hver blok er fastsat til 14 dage efter offentliggørelse af selskabets årsregnskabsmeddelelse for 2014, 2015 og 2016 og herefter 14 dage efter offentliggørelse af selskabets helårs- og halvårsmeddelelser. Sidste udnyttelse for alle de tildelte warrants er 14 dage efter offentliggørelse af selskabets årsregnskabsmeddelelse for 2020.

Under henvisning til værdipapirhandelslovens §28a oplyser selskabet hermed, at følgende bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere modtog warrants med antallet af warrants for den pågældende person angivet:

Bestyrelse:

Bo Jesper Hansen (formand) 50.000 warrants
Jeffrey H. Buchalter 25.000 warrants
Ingelise Saunders 25.000 warrants
Anker Lundemose 25.000 warrants
Gisela Schwab 25.000 warrants
Karsten Witt 25.000 warrants

Ledelse:

Anders Vadsholt, CEO 200.000 warrants

  

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Topotarget A/S
Anders Vadsholt, CEO: Direkte: +45 39178345

Baggrundsoplysninger

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et internationalt biofarmaceutisk selskab med hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Topotarget A/S' forventninger til udviklingen af selskabets kliniske pipeline samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerhed, hvoraf mange ligger uden for Topotarget A/S' kontrol, og kan medføre, at de opnåede resultater afviger væsentligt fra de beskrevne. Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dansk lovgivning kræver det.

 


Anhänge

Meddelelse nr. 11-13 Topotarget udsteder warrants til medarbejdere, ledelse og bestyrelse.pdf