Sparekassen Faaborg Koncernen Kvartalsrapport 1. kvartal 2013


Faaborg, Danmark, 2013-04-25 12:48 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Overblik

Sparekassen Faaborg koncernen har i 1. kvartal 2013 opnået et resultat før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og skat på 15,6 mio. kr., hvilket er lavere end koncernens forventninger.

Resultatet efter kursreguleringer, nedskrivninger på udlån m.v. er negativt med 20,6 mio. kr.

Koncernens samlede resultat efter skat blev et underskud på 21,3 mio. kr. 

Koncernens resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er faldet med 12,5 mio. kr. til 15,6 mio. kr. sammenlignet med 1. kvartal 2012. Faldet skyldes en kombination af et fald i renteindtægterne som følge af et væsentligt reducereret udlån og et lavere afkast af overskudslikviditeten.

De samlede omkostninger er faldet med 4,5 mio. kr. til 58,0 mio. kr. som følge af en reduktion af medarbejderantallet og tilpasning af filialstrukturen i løbet af 2012.

Den årlige driftsøkonomiske effekt af tiltagene er en reduktion af omkostningerne i 2013 med ca. 17 mio. kr. i forhold til 2012.Nedskrivninger på udlån m.v. er på 34,5 mio. kr. sammenlignet med 98,8 mio. kr. i 1. kvartal 2012. Nedskrivningerne relaterer sig i stor grad til værdireguleringer af sikkerheder på engagementer, der i forvejen er nedskrevet på.

Finanstilsynet har medio april gennemført en funktionsundersøgelse i Sparekassen, hvor det primære fokus var de største engagementer samt en repræsentativ stikprøve. De påvirkninger, som Sparekassen har kendskab til, er indarbejdet i kvartalsregnskabet, men Sparekassen modtager først den endelige rapportering i maj, hvilket betyder, at der kan forekomme ændringer, der således vil blive indeholdt i regnskabet for 2. kvartal 2013.

Kursreguleringerne udgør et tab på 1,7 mio. kr. sammenlignet med en gevinst på 4,2 mio. kr. i samme periode i 2012.

Udlån er reduceret med 696 mio. kr. i forhold til 1. kvartal 2012. Størstedelen vedrører den del af porteføljen, der ønskes afviklet. I forhold til ultimo 2012 er udlån faldet med 49 mio. kr. fra 3.789 mio. kr. til 3.740 mio. kr.

Indlån, inklusive indlån i puljer, er steget med 263 mio. kr. i forhold til 1. kvartal 2012. I forhold til ultimo 2012 er indlån faldet med 23 mio. kr. fra 4.776 mio. kr. til 4.753 mio. kr.

Der er således fortsat et solidt indlånsoverskud, og udfordringen er derfor at kunne øge udlånet med den rette risikoprofil.

Koncernens solvensprocent er 14,1, hvoraf kernekapitalen udgør 12,6 procent­point.

Solvensbehovet er 11,0 % og overdækningen er dermed 3,1 procentpoint, hvilket svarer til 168 mio. kr.

Processen med at omstrukturere forretningen til at bestå af eksponeringer mod primært fynske kunder fortsætter som fastlagt i strategien.

Forventningerne til 2013

Forventningerne er behæftet med nogen usikkerhed grundet den fortsat svage konjunktur, men der forventes fortsat et resultat før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån m.v. og skat på et højere niveau end i 2012. 

         Adm. direktør Claus Sejling eller vicedirektør Flemming B. Nielsen på tlf.nr. 6361 1800


Anhänge

Kvartalsrapport 1 kvartal 2013.pdf