Brøndby IF – Beslutning om kapitalnedsættelse, kapitalforhøjelse og ophævelse af aktieklasserne.


I forlængelse af Brøndby IF’s meddelelse, om at kapitaludvidelsen blev tegnet med et bruttoprovenu på 108,4 mio.kr., har bestyrelsen i Brøndby IF netop gennemført og registreret generalforsamlingens beslutning af 3. april 2013 om:

 

  • Nedsættelse af selskabets aktiekapital med i alt nominelt kr. 50.850.000 fra i alt nominelt kr. 56.500.000 til i alt nominelt kr. 5.650.000. Kapitalnedsættelsen gennemføres ved henlæggelse af nedsættelsesbeløbet på i alt kr. 50.850.000 til en særlig reserve og samtidig nedsættelse af de eksisterende A- og B-aktiers nominelle værdi fra kr. 10 til kr. 1.

 

  • Forhøjelse af selskabets aktiekapital med i alt nominelt kr. 54.186.920 fra i alt nominelt kr. 5.650.000 til i alt nominelt kr. 59.836.920, fordelt med 59.836.920 stk. aktier á 1 kr., jf. fondsbørsmeddelelse nr. 21 af 30. april 2013.

 

  • Ophævelse af selskabets aktieklasser og konsekvensrettelse af selskabets vedtægter i overensstemmelse hermed.

 

Kapitalnedsættelsen vil blive gennemført i NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ system den 6. maj 2013. De nye aktier, vil forventeligt den 7. maj 2013, blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i fondskoden for Brøndby IF’s eksisterende aktier (DK0010247956) samtidig med at ophævelsen af aktieklasserne gennemføres i NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ system.

 

Brøndby IF meddeler endvidere, at selskabet vil indkalde til ekstraordinær generalforsamling til afholdelse den 10. juni 2013 med henblik på valg til bestyrelse mv.

 

 

         Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos konstitueret administrerende direktør Tommy Sommer Håkansson på telefon 43 63 08 10


Anhänge

FBM nr 22 2013 Brøndby IF - Emission.pdf
GlobeNewswire