Topdanmarks delårsrapport for 1. kvartal 2013

21. maj 2013 Meddelelse nr. 07/2013


 Hovedelementerne

  1. kvartal 2013

  • Resultatet efter skat blev 505 mio. kr. mod 561 mio. kr. i 1. kvartal 2012
  • Resultatet pr. aktie faldt fra 4,3 kr. til 4,1 kr.
  • Combined ratio blev forbedret fra 90,2 til 89,6 på grund af større afløbsgevinster og lavere vejrligsre­laterede udgifter
  • Combined ratio eksklusive afløbsgevinster steg fra 92,2 til 93,9
  • Præmieindtægten steg 0,8 % i skadeforsikring og 3,1 % i livsforsikring
  • Resultatet af livsforsikring steg fra 51 mio. kr. til 209 mio. kr. primært på grund af overførsel fra skygge­konto på 136 mio. kr. mod overførsel til skyggekonto på 31 mio. kr. i 1. kvartal 2012
  • Investeringsresultatet faldt fra 505 mio. kr. til 251 mio. kr.

  Modelmæssig resultatprognose for 2013

  • Præmieindtægten i skadeforsikring forudsættes uæn­dret at stige med 1-2 %. I livsforsikring ændres forud­sætningen om en tilbagegang i løbende præmier på omkring 5 % til en forudsætning om en tilbagegang i løbende præmier på 0-3 %
  • Den forudsatte combined ratio justeres fra 91-92 til 90-91. Den forudsatte combined ratio er eksklusive afløbsresultat i de sidste tre kvartaler af 2013
  • Den modelmæssige resultatprognose for 2013 opjusteres fra 1.050-1.150 mio. kr. til 1.200-1.300 mio. kr. efter skat og eksklusive afløbsresultat i 2.-4. kvartal, svarende til et resultat pr. aktie på 11 kr.

  Tilbagekøb af Topdanmark-aktier

  • Tilbagekøbsprogrammet for 2013 er forhøjet med 150 mio. kr. til 2.150 mio. kr. svarende til en udlod­ningsprocent på 12,2.

  

I en webcast præsenterer adm. direktør Christian Sagild finansielle highlights og kommenterer forventningerne til fremtiden.

Med udgangspunkt i delårsrapporten og webcast afhol­des telefonkonference i dag kl. 15:30 (CET), hvor der er mu­lighed for at stille spørgsmål til adm. direktør Christian Sagild og koncerndirektør Lars Thykier. Telefonkonferen­cen foregår på engelsk.
Deltag i telefonkonferencen ved at ringe til:
UK dial-in-nummer: ++44 (0)20 7162 0125
US dial-in-nummer: +1 866 779 1135
10-15 minutter før konferencens start. Bed om at blive til­sluttet Topdanmarks telefonkonference og oplys refe­rence 932612 eller lyt til direkte transmission af telefon­konfe­rencen.

 

Eventuelle henvendelser:

Christian Sagild, adm. direktør
Direkte telefon: 44 74 44 50

Lars Thykier, koncerndirektør
Direkte telefon: 44 74 37 14

Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør
Direkte telefon: 44 74 40 17, mobil: 40 25 35 24


Anhänge

Topdanmark Q1 2013.pdf