Resultat før skat og dagsværdireguleringer er påvirket negativt af markant stigende renteudgifter til FS Property Finance A/S Som følge af koncernens begrænsede kapitalberedskab har der været en løbende dialog med FS Property Finance A/S om løsninger til sikring af koncernens fortsatte drift. I marts 2013 blev der, som omtalt i fondsbørsmeddelelse nr. 175 - Årsrapport 2012, indgået følgende aftale med FS Property Finance A/S: * Forlængelse af koncernens engagement foreløbig frem til den 31. januar 2014. * Afdragsfrihed på alle lån fra FS Property Finance A/S frem til 31. januar 2014 bortset fra lån på de ejendomme, som sælges i perioden. * Oprulning af renter samt minimumsbetalinger. * Der er aftalt milestones indeholdende blandt andet vilkår om afhændelse af en betydelig andel af koncernens investeringsejendomme i 2013 til brug for nedbringelse af engagementet med FS Property Finance A/S. Salgsbestræbelserne forløber tilfredsstillende. Fortsat fornuftig udvikling i omsætning i ejendomsporteføljen * Victoria Properties realiserede et resultat før skat og før dagsværdireguleringer af investeringsejendomme og finansielle instrumenter på EUR -2,7 mio. for 1. kvartal 2013 imod EUR -0,3 mio. for samme periode sidste år. Resultatet er påvirket af de øgede renteomkostninger til FS Property Finance A/S. * Omsætningen er faldet fra EUR 4,3 mio. i 1. kvartal 2012 til EUR 4,1 i 1. kvartal 2013. Omsætningen vedrørende ejendomsbesiddelse er på et uændret niveau i forhold til 1. kvartal 2012 trods frasalg af ejendomme, der har medført en reduktion i omsætningen på EUR 0,2 mio. Faldet i koncernens samlede omsætning skyldes færre indtægter fra segmentet Fund & Asset Management på EUR -0,2 mio., som følge af opsagte administrationsaftaler samt frasalg af datterselskabet Victoria Property Management A/S. * Driftsomkostningerne er i samme periode faldet med EUR 0,2 mio., hvilket kan henføres til den lavere aktivitet i segmentet Fund & Asset Management. Driftsomkostningerne vedrørende ejendomsbesiddelse er på samme niveau som i 1. kvartal 2012. Tager man højde for frasalg af ejendomme er driftsudgifterne på ejendomsporteføljen steget med EUR 0,1 mio. i forhold til 1. kvt. 2012, det vil sige forholdsmæssigt mindre end forbedringen af omsætningen. * Koncernens nettorenteudgifter udgør EUR 4,7 mio. for 1. kvartal 2013 mod EUR 2,5 mio. i samme periode sidste år som følge af markant stigende renteudgifter til FS Property Finance A/S. Den mer-rente som selskabet betaler som følge af overgangen til FS Property Finance A/S er estimeret til EUR 2,0 mio. * Dagsværdireguleringer på koncernens ejendomme udgør EUR -0,5 mio. pr. 31. marts 2013 mod EUR 0,0 mio. i samme periode sidste år. * Det svagt stigende renteniveau i perioden samt den kortere løbetid har medført en positiv dagsværdiregulering på EUR 1,4 mio. på indgåede fastrenteaftaler for 1. kvartal 2013. * Koncernens soliditet udgør 6,1% pr. 31. marts 2013 mod 6,5% ultimo 2012. Forventninger til 2013 * Grundet den igangværende salgsproces og den hermed følgende usikkerhed omkring sammensætningen af selskabets fremadrettede ejendomsportefølje og finansiering i det kommende år, kan selskabet på nuværende tidspunkt ikke udmelde forventninger til resultat mv. for regnskabsåret 2013. Yderligere oplysninger: Frank Hansen Adm. direktør Telefon: 8851 0143 [HUG#1705904]
Victoria Properties A/S : Fondsbørsmeddelelse nr. 182 - Delårsrapport 1. kvartal 2013
| Quelle: Victoria Properties A/S