København, 2013-08-14 08:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
ALK (OMX: ALK B) (urevideret)
Resultater for perioden
(Sammenligningstal for samme periode sidste år er anført i parentes / omsætningsvækst er målt i lokale valutaer)
Omsætning og primært driftsresultat (EBITDA) i andet kvartal blev som forventet:
- Omsætningen steg til DKK 532 mio. (515), drevet af en fremgang i produktsalget på 6 %.
-
Adrenalinpennen Jext® klarede sig godt, og vaccinesalget i Europa stabiliserede sig efter en negativ
udvikling i de forudgående tre kvartaler. - EBITDA steg i andet kvartal, som er lavsæson, fra DKK -23 mio. sidste år til DKK -9 mio.
- Omsætning og EBITDA i første halvår blev dermed henholdsvis DKK 1.142 mio. (1.122) og DKK 92 mio. (79).
Pipelineaktiviteter
ALKs udviklingsprogrammer for tabletbaserede allergivacciner gjorde betydelige fremskridt, og de strategiske partnerskaber med Merck i Nordamerika og Torii i Japan skrider frem som planlagt:
- ALK rapporterede positive resultater fra begge pivotale fase III-studier med tabletvaccinen mod husstøvmideallergi til behandling af allergisk rhinitis og allergisk astma. Resultaterne muliggør indsendelse af en registreringsansøgning om europæisk godkendelse i 2014.
- Toriis to parallelle fase II/III-studier med tabletvaccinen mod husstøvmideallergi til behandling af allergisk rhinitis og allergisk astma forløber planmæssigt og forventes afsluttet i 2014.
- De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har accepteret registreringsansøgningerne for tabletvaccinerne mod henholdsvis græspollen- og ragweedallergi, og behandlingen af ansøgningerne pågår. Ansøgninger for de to produkter er ligeledes under behandling af de canadiske myndigheder.
Økonomiske forventninger
-
Uændrede forventninger til 2013. Nettoomsætningen forventes at overstige DKK 2,3 mia. EBITDA før særlige poster forventes at ligge på DKK 200-300 mio. Forventningerne er fortsat med forbehold for tidspunktet for en signifikant milepælsbetaling.
Hørsholm, den 14. august 2013
ALK-Abelló A/S
Kontaktpersoner:
Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Martin Barlebo, tlf. 4574 7901, mobil 2064 1143
ALK afholder i dag kl. 14.00 (CET) en telefonkonference for investorer og analytikere, hvor adm. direktør Jens Bager, finansdirektør Flemming Pedersen og forskningsdirektør Henrik Jacobi fremlægger resultater, forventninger samt hovedresultater fra de nyligt afsluttede pivotale MERIT- og MITRA-studier med ALKs nye tabletvaccine mod luftvejslidelser forårsaget af husstøvmider. Mødet audiocastes i en telefonkonference på www.alk-abello.com/investor. Deltagere i telefonkonferencen bedes ringe ind senest kl. 13.55 (CET). Danske deltagere skal ringe på tlf. 7026 5040 eller 7027 9009, mens internationale deltagere skal ringe på +44 208 817 9301. Telefonkonferencen kan også følges live på hjemmesiden www.alk-abello.com/investor, hvor den tilhørende præsentation vil være tilgængelig kort før start.