Selskabsmeddelelse
nr. 06 / 2013
Aarhus, 17. September 2013
CVR. nr. 29 14 98 60
Berlin IV A/S – Årsrapport 2012/2013
___________________________________________________________________________
Resultat før dagsværdiregulering og skat på EUR 2,9 mio. – stigning på 95%
-
Omsætning steg med 3,0% til EUR 14,4 mio. mod EUR 14,0 mio. sidste år – korrigeres der for salg af ejendomme er der tale om en ”like for like” stigning på 3,8%.
-
Resultat før finansielle poster udgjorde EUR 10,4 mio. mod EUR 9,5 mio. i 2011/12 svarende til en stigning på 9,2%.
-
Årets resultat før skat inklusiv dagsværdiregulering på EUR 22,9 mio., er EUR 24,7 mio. mod EUR 12,3 mio. i 2011/12.
-
26,5% reduktion i tomgangen, der opgjort efter areal er reduceret til 2,4% mod 3,1% i 2011/12.
-
Egenkapitalen er EUR 84,2 mio., hvilket svarer til en indre værdi per aktie på 2,13.
-
Egenkapitalen er fortsat negativt påvirket af dagsværdireguleringen af selskabets renteswaps med i alt EUR -14,9 mio.
- Selskabet har besluttet at anvende EUR 4,0 mio. inkl. omk. til at tilbagekøbe egne aktier efter en auktionslignende model. Tilbagekøbsprogrammet vil forventeligt blive igangsat indenfor 1-2 måneder.
Forventning om yderligere vækst i resultatet på 20-38% i 2013/2014:
- Ledelsen ser den positive udvikling på lejemarkedet i Berlin fortsætte og der forventes en omsætning på ca. 14,5 mio., korrigeres der for salg af ejendomme, svarer det til ca. 4% vækst. Der forventes et resultat før skat og værdiregulering på EUR 3,5 – 4,0 mio.
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes fredag d. 11. oktober kl. 10.00 hos Kromann Reumert på adressen Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø.
Aarhus, september 2013
Erik Stannow, formand
Kontaktpersoner:
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets administrerende direktør Søren Krarup på +45 60 19 64 33 eller formand Erik Stannow på telefon +44 77 17 89 81 04.