Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2013 for FirstFarms A/S


Resumé
Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt det ureviderede delårsregnskab for perioden 1. januar - 30. september 2013.

  • FirstFarms har i perioden realiseret en omsætning på 83,8 mio. kr., et EBIT-resultat på 9,8 mio. kr. samt et resultat før skat på 5,0 mio. kr. 
  • Mælkeprisen har i de første 3 kvartaler været lavere end forudsat, men prisen er steget og forventes højere end forudsat i 4. kvartal.
  • Mælkeproduktionen har i de første 3 kvartaler ligger marginalt under det forventede.
  • Høstudbytterne i Rumænien har været højere end forventet. I Slovakiet har høstudbytterne for raps og hvede været højere end forventet, mens høstudbyttet på majs forventes lavere end budgetteret som følge af for lidt nedbør over sommeren. Majshøsten er endnu ikke fuldt afsluttet, og der er derfor fortsat en vis usikkerhed om udbyttet.
  • Priserne på afgrøder har været lavere end budgetteret.
  • FirstFarms fastholder forventningerne om et EBIT-resultat på 10-15 mio. kr.
  • FirstFarms har, som nævnt i selskabsmeddelelse nr. 22/2013, i november 2013 udstedt konvertible obligationer for i alt 50 mio. kr., og provenuet er fuldt indbetalt. FirstFarms' kapitalberedskab er således styrket væsentligt. Provenuet vil blive brugt til udvikling af den eksisterende forretning via opkøb af jord, jordlejekontrakter eller selskaber samt optimering og videreudvikling af aktiviteterne iht. FirstFarms' forretningsmodel.

             
Billund, d. 26. november 2013

FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.


Anhänge

Q3-2013
GlobeNewswire