Zealand og Boehringer Ingelheim indgår deres anden samarbejdsaftale om udvikling af ny peptid-baseret medicin


København, Danmark og Ingelheim, Tyskland, 2014-07-28 09:02 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

  • Zealand berettiget til op til 2,2 mia. kr. i potentielle milepælsbetalinger for det første markedsførte produkt samt forskningsfinansiering og royalties. I 2014 vil Zealand modtage betalinger på 42 mio. kr
  • Forsknings- og udviklingsaftale dækkende et nyt peptid-projekt fra Zealands prækliniske portefølje mod et ikke-oplyst kardio-metabolisk behandlingsmål
  • Boehringer Ingelheim opnår globale, eksklusive udviklings- og markedsføringsrettigheder til produkter under aftalen; Zealand bibeholder fælles markedsføringsrettigheder i Skandinavien

København, Danmark og Ingelheim, Tyskland, 28. juli 2014 - Zealand Pharma ("Zealand") (NASDAQ OMX København: ZEAL), et selskab med speciale inden for forskning, design og udvikling af peptid-baseret medicin, og Boehringer Ingelheim, et af verdens førende medicinal-selskaber, offentliggør sammen i dag at have indgået et nyt global eksklusivt licens-, forsknings- og udviklingssamarbejde. Samarbejdet vedrører et nyt terapeutisk peptid-projekt fra Zealands portefølje af prækliniske aktiviteter. Hensigten er at udvikle nye lægemidler til bedre behandling af patienter med kardio-metaboliske sygdomme. Det biologiske behandlingsmål (target) oplyses ikke.

Denne nye aftale markeret det andet samarbejde mellem Zealand og Boehringer Ingelheim. Den første aftale, der blev indgået i juni 2011 er stadig aktiv og omfatter udvikling og markedsføring af nye glukagon/GLP-1 dobbeltvirkende peptid-lægemidler til behandling af patienter med type 2-diabetes og/eller fedme. Det nye samarbejde afspejler de to selskabers gensidige tillid og komplimentære ekspertise inden for forskning og udvikling af ny medicin.

I en kommentar til meddelelsen udtaler Zealands administrerende direktør David H. Solomon: "Denne anden samarbejdsaftale sikrer yderligere finansiering og repræsenterer samtidig attraktiv værdiskabelse for Zealand. Den understreger vores stærke partnerrelationer til Boehringer Ingelheim, der med afsæt i Zealands ekspertise inden for design og udvikling af terapeutiske lægemidler nu omfatter to forskellige targets (biologiske behandlingsmål) inden for kardio-metaboliske sygdomme. Vi ser frem til at arbejde sammen med Boehringer Ingelheim frem mod udvælgelsen af det første prækliniske peptid-lægemiddel til videre udvikling under denne nye aftale".

Dr. Michel Pairet, der er Senior Vice President for Corporate Division Forskning og Ikke-klinisk Udvikling hos Boehringer Ingelheim, udtaler: "Indgåelse af partnerskaber er afgørende for vores forretningsstrategi, og vores forhold til Zealand er både langsigtet og betydningsfuldt. Vi er derfor særdeles glade for at kunne indgå denne nye aftale med selskabet, der er anerkendt som eksperter på deres felt. Samarbejdet vil yderligere komplimentere og styrke vores egen forsknings- og udviklingsindsats på området for kardio-metaboliske sygdomme."

Under den nye aftale vil Zealand og Boehringer Ingelheim kombinere deres forskningsekspertise i et op til fire og et halvt års samarbejde, der vil fokusere på den fortsatte opdagelse, identifikation og karakterisering af nye peptid-baserede lægemiddelkandidater rettet mod det valgte target-område inden for kardio-metaboliske sygdomme. Virksomhederne vil sammen arbejde for at klargøre peptid-lægemidler fra forskningssamarbejdet til præklinisk udvikling. Boehringer Ingelheim vil være ansvarlig for gennemførelsen af ​​den prækliniske -og kliniske udvikling samt markedsføringen og vil enehændigt finansiere forskning, udvikling og markedsføring af produkter omfattet af aftalen.

Alt afhængigt af opnåelsen af ​​foruddefinerede udviklingsmilepæle, den første ved start af præklinisk udvikling, samt regulatoriske og markedsføringsmæssige milepæle, er Zealand berettiget til at modtage potentielle betalinger på op til i alt 2,2 mia. kr. (295 mio. EUR) for det første stof, der bliver udviklet og markedsført under samarbejdet. Zealand vil være berettiget til at modtage yderligere milepælsbetalinger, hvis andre stoffer bringes frem gennem udvikling. Endvidere er Zealand berettiget til forskningsfinansiering plus trinvist stigende royalties af det globale salg af produkter, der stammer fra samarbejdet. Zealand bibeholder fælles markedsføringsrettigheder i Skandinavien.

 

Zealands resultatforventninger til 2014

Den nye aftale med Boehringer Ingelheim forventes at have positiv indflydelse på Zealands omsætning og andre driftsindtægter med en total på 42 mio. kr. i 2014.

Selskabet hæver derfor sine resultatforventninger til helåret til 133 mio. kr. (fra 96 mio. kr.) og sænker samtidigt sine forventninger til nettodriftsomkostningerne i 2014 til 195-205 mio. kr. (fra 200-210 mio. kr.).

  ***

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Zealand Pharma
David Solomon, adm. direktør
Tlf.: 22 20 63 00

Hanne Leth Hillman,
Vice President og Chef for Investor Relations & Corporate Communications

Tlf.: 50 60 36 89, email: hlh@zealandpharma.com

 

Boehringer Ingelheim
Dr. Reinhard Malin
Director Corporate Communications
Tlf:. +49 (6132) 77-90815
reinhard.malin @ Boehringer-ingelheim.com

 

 

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S (”Zealand”) (NASDAQ OMX København: ZEAL) er et biotekselskab baseret i København. Zealand besidder ledende ekspertise inden for opfindelse, design og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og moden pipeline af nye lægemiddelkandidater, der alle er identificeret gennem virksomhedens egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens fokus ligger inden for kardio-metaboliske sygdomme, herunder især diabetes og fedme, og den førende lægemiddelopfindelse er lixisenatid (Lyxumia®), en prandial GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse til behandling af type 2-diabetes, som er licenseret til Sanofi. Lixisenatid (markedsføres af Sanofi under navnet Lyxumia®) er godkendt til markedsføring i Europa og Japan og under evaluering af lægemiddelmyndighederne i en række andre lande globalt. I USA forventes en ansøgning om godkendelse indsendt i 2015, når resultaterne af hjertekar-sikkerhedsstudiet, ELIXA, foreligger. En “fixed-ratio”-kombination af Lyxumia® med Lantus® til én gang daglig indgivelse i en samlet pen (LixiLan) udvikles af Sanofi i fase III med planlagt første registreringsansøgning så tidligt som i slutningen af 2015. 

Zealand har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af sine produkter, og i tillæg til licensaftalen med Sanofi inden for type 2-diabetes har virksomheden to samarbejder med Boehringer Ingelheim inden for diabetes/fedme samt kardio-metaboliske sygdomme, ét med Lilly inden for diabetes og fedme, ét med Helsinn Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré samt en licensaftale med Abbvie inden for akut nyreskade.

For yderligere information: www.zealandpharma.com        Følg os på Twitter: @ZealandPharma

Om Boehringer Ingelheim

Boehringer Ingelheim-koncernen er en af verdens 20 førende medicinalselskaber. Selskabet har hovedkontor i Ingelheim, Tyskland, og har på verdensplan 142 datter- og associerede selskaber og flere end 47.400 ansatte. Siden sin stiftelse i 1885 har det familieejede selskab haft fokus på at opfinde, udvikle, producere og markedsføre nye lægemidler med stor terapeutisk værdi inden for human- og veterinærmedicin.

Som en central del af virksomhedskulturen har Boehringer Ingelheim forpligtet sig til at udvise socialt ansvar. Involvering i sociale projekter, såsom initiativet ”Making more Health” og omsorg for medarbejdere danner grundlaget for selskabets globale aktiviteter. Respekt, lige muligheder for alle og balance mellem karriere og familieliv danner grundlaget for det gensidige samarbejde. Miljømæssige hensyn og bæredygtighed er kendetegnende for alle Boehringer Ingelheims aktiviteter.

I 2013 opnåede Boehringer Ingelheim en nettoomsætning på ca. EUR 14,1 mia. Investeringerne i forskning & udvikling svarer til 19,5 % af nettoomsætningen.

For yderligere information:
www.boehringer-ingelheim.com

 

 

 

 


Anhänge

11-14_0728 - Zealand og BI indgør deres anden samarbejdsaftale - DA_Fina....pdf