Dato: 15. august 2014
Årets meddelelse nr. 22 - 2014
Delårsrapportering 1. halvår 2014
Bestyrelsen for Blue Vision A/S har den 15. august 2014 behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2014. Delårsregnskabet er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor.
Resume
Blue Vision koncernen realiserede i perioden 1. januar – 30. juni 2014 et resultat efter skat på
-4.866 tkr. (1. januar – 30. juni 2013: -68.261 tkr.). Koncernens egenkapital pr. 30. juni 2014 udgjorde -73.107 tkr. (30. juni 2013: -31.874 tkr.).
Resultatet følger de stillede forventninger til perioden med et resultat af fortsættende aktiviteter på
-5.138 tkr. (1. januar – 30. juni 2013: -30.101 tkr.). Resultat for perioden er væsentligt påvirket af Blue Vision A/S’s finansieringsomkostninger, som for perioden udgjorde netto -3.978 tkr. (1. januar – 30. juni 2013: -6.101 tkr.). Ophørte aktiviteter viste et resultat for perioden 1. januar - 30. juni 2014 på 272 tkr. (1. januar – 30. juni 2013: -38.160 tkr.).
Blue Vision koncernen har ikke foretaget investeringer i nye ejendomsprojekter i 2014.
Hovedpunkter (2. kvartal 2014)
- Den 4. april 2014 har Blue Vision A/S indgået aftale om salg af kapitalandelene i Seaside Holding A/S til ALMC hf., hvorefter Blue Vision A/S er uden driftsaktivitet.
- Den 9. maj 2014 gennemførte Blue Vision A/S overfor Baltic Investment Group ApS en rettet emission ved gældskonvertering og samtidig blev der oprettet en ny selvstændig B-aktieklasse.
- Den 14. maj 2014 opnåede Baltic Investment Group ApS endelig dispensation fra Finanstilsynet om pligten til at fremsætte pligtmæssigt overtagelsestilbud overfor aktionærerne i Blue Vision A/S
Begivenheder efter delårsperiodens udløb.
Den 11. juli 2014 foretog selskabet et direktørskifte og Staffan Mattson tiltrådte som administrerende direktør i stedet for Morten Jensen.
Hellerup, den 15. august 2014
Blue Vision A/S
Claus Abildstrøm Staffan Mattson
Bestyrelsesformand Direktør
Kontaktperson – Investor Relations
På Blue Vision A/S' hjemmeside www.blue-vision.dk findes yderligere informationer og samtlige offentliggjorte meddelelser.
Forespørgsler vedrørende relationer til investorer og aktiemarkedet kan desuden rettes til:
Staffan Mattson
Telefon: +45 36 94 44 17
Telefax: +45 36 94 40 10
E-mail: info@blue-vision.dk