Victoria Properties forsætter afviklingen af selskabets aktiviteter Perioderegnskabet i overskrifter: * Salget af Koncernenes ejendomme forløber tilfredsstillende. * Koncernen realiserede et resultat før skat EUR -0,1 mio. for 1. halvår 2014 imod EUR -6,8 mio. for samme periode sidste år. Resultatet er væsentligt påvirket af værdireguleringen på gæld til FS Property Finance A/S på EUR 4,3 mio. samt negative dagsværdi regulering på Koncernens ejendomme på -4,2 mio. * Omsætningen er faldet fra EUR 8,0 mio. i 1. halvår 2013 til EUR 3,8 mio. i 1. halvår 2014. Faldet i omsætningen skyldes frasalg af ejendomme og lejligheder. * Driftsomkostningerne er i samme periode faldet med EUR 1,0 mio., hvilket kan henføres til frasalg af ejendomme og lejligheder. * Koncernens nettorenteindtægter udgjorde EUR 2,3 mio. for 1. halvår 2014 mod EUR -9,2 mio. i samme periode sidste år. Posten er væsentlig påvirket af aftalen med FS Property Finance A/S om at egenkapitalen ikke kan bliver negativ. Der er derfor foretaget en værdiregulering af gæld til FS Property Finance A/S med EUR 4,3 mio. * Dagsværdireguleringer på Koncernens ejendomme udgør EUR -4,2 mio. pr. 30. juni 2014 mod EUR -7,1 mio. i samme periode sidste år. * Koncernen har ingen rentesikringsaftaler pr. 30. juni 2014. * Egenkapitalen for Victoria Properties A/S udgør EUR 0,0 mio. pr. 30. juni 2014. Finansiering Som følge af Koncernens begrænsede kapitalberedskab har der været en løbende dialog med Koncernens långiver, FS Property Finance A/S, om etablering af løsninger til sikring af Koncernens fortsatte drift. I oktober 2013 blev der indgået aftale med FS Property Finance A/S. Denne har medført, at: * Engagementet prolongeres til den 30. juni 2015, hvor engagementet får fuldt forfald. * Prolongeringen foretages således, at Koncernen betaler løbende renter i forhold til ejendommenes netto cash flow. * Koncernen forpligter sig til at fortsætte bestræbelserne på at afhænde ejendomsporteføljen. * Der er i aftalen indlagt acontobetalinger af rente mv. til FS Property Finance A/S samt milestones, som Koncernen skal overholde. I henhold til aftalen skal alle Koncernens ejendomme sælges. Gælden indfries i takt med salgenes gennemførelse. * I tillæg til den løbende rentebetaling, jf. ovenstående, kan FS Property Finance A/S til enhver tid beregne renter i henhold til den såkaldte afviklingsbekendtgørelse, idet betalinger til FS Property Finance A/S dog maksimeres, således at Koncernens egenkapital ikke bliver negativ. * Måtte egenkapitalen efter salg af samtlige ejendomme vise sig pr. 30. juni 2015 at være negativ, er FS Property Finance A/S, inden for de aftalte rammer, forpligtet til at eftergive gæld i et sådant omfang, at Koncernen kan likvideres solvent og alle kreditorer betales, uden at der herved fremkommer udlodning til aktionærerne. Ledelsen forventer, at alle ejendomme er solgt inden 30. juni 2015. Koncernens værdifastsættelse af den resterende ejendomsportefølje Koncernen henleder opmærksomheden på, at værdien af den tilbageværende ejendomsportefølje er behæftet med større usikkerhed end tidligere. Denne usikkerhed kan henføres til det pres der, som følge af prolongeringsaftalen, er på at realisere frasalg af porteføljen. Forventninger til 2014 Størstedelen af Koncernens ejendomme forventes at blive frasolgt i løbet af 2014. Resultatet for 2014 efter eftergivelse af gæld fra FS Property Finance A/S forventes at blive EUR 0,0 mio. Egenkapitalen forventes at blive EUR 0,0 mio. Yderligere oplysninger: Frank Hansen Adm. direktør Telefon: 7027 0199 [HUG#1851184]
Victoria Properties A/S : Fondsbørsmeddelelse nr. 199 - Delårsrapport for 1. halvår 2014
| Quelle: Victoria Properties A/S