I forbindelse med offentliggørelse af denne selskabsmeddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:
”Vi tager resultatet af den seneste stresstest og vurdering af aktivkvalitet (AQR) til efterretning.
Stresstesten bekræfter Jyske Bank-koncernens robuste kapitalforhold og -struktur. Stresstesten viser en egentlig kernekapital på 18,6% i basisscenariet og 13,6% i stressscenariet ultimo 2016. Både i basisscenariet og i stressscenariet er der tale om en betydelig overdækning i forhold til EBA’s tærskelværdier på henholdsvis 8,0% og 5,5%. Vores kapitalforhold giver mulighed for at forfølge vores strategi og yderligere vækst i udlån.
Vi har i løbet af 2014 truffet ledelsesmæssige beslutninger, som gør, at vi i løbet af 1.-3. kvartal 2014 har indregnet den fulde effekt af AQR undersøgelsen svarende til 456 mio. kr. før skat. Koncernens resultat før skat er på 3.404 mio. kr. for 1.-3. kvartal 2014”, slutter Anders Dam.
Stresstest og aktivkvalitet
Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) gennemført en stresstest af en række banker, herunder Jyske Bank.
Stresstesten viser en egentlig kernekapital på 18,6% i basisscenariet og 13,6% i stressscenariet ultimo 2016. Både i basisscenariet og i stressscenariet er der tale om en betydelig overdækning i forhold til EBA’s tærskelværdier på henholdsvis 8,0% og 5,5%.
Finanstilsynet vurderer samtidig, at Jyske Bank-koncernens egentlige kernekapital, som indgår i stresstesten, efter Finanstilsynets bedste bud, skulle nedjusteres med 344 mio. kr., svarende til 456 mio. kr. før skat, som følge af vurderingen af Jyske Banks aktivkvalitet.
Jyske Bank-koncernens resultat før skat for 1.-3. kvartal 2014 inklusiv den fulde effekt af AQR
Jyske Bank-koncernens resultat før skat for 1.-3. kvartal 2014 udgør 3.404 mio. kr. mod 1.710 mio. kr. i samme periode i 2013, og basisresultatet for 1.-3. kvartal 2014 udgør 3.158 mio. kr. mod 1.360 mio. kr. i samme periode i 2013.
Resultatet af AQR har påvirket nedskrivninger på udlån mv. i 1.-3. kvartal 2014 med 456 mio. kr.
I perioden 1.-3. kvartal 2014 er der på engagementer udvalgt til AQR undersøgelsen udgiftsført netto 158 mio. kr. i ordinære nedskrivninger på udlån mv. Hertil kommer, at der via ledelsesmæssige skøn blev nedskrevet 235 mio. kr. i 2. kvartal 2014 på private kunder, og i 3. kvartal 2014 er der nedskrevet 63 mio. kr. relateret til AQR.
Nedskrivninger på udlån mv. er i 3. kvartal 2014 desuden påvirket af Ruslandskrisen, som i særlig grad påvirker forventningerne til landbrugskundernes gældsserviceringsevne.
Basisresultatet er påvirket af nedskrivninger på udlån mv. med i alt 1.236 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2014 mod 693 mio. kr. i samme periode i 2013, og nedskrivninger på udlån mv. under basisresultatet udgør 398 mio. kr. i 3. kvartal 2014.
|
Jyske Bank-koncernen i hovedtal Mio. kr. |
1.–3. kvt. 2014 | 1.–3. kvt. 2013 |
| Resultat før skat | 3.404 | 1.710 |
| Egenkapital | 27.830 | 17.004 |
| Kapitalprocent | 16,7 | 15,7 |
| Egentlig kernekapitalprocent | 15,7 | 14,8 |
|
Information vedrørende opgørelse af basisresultat På baggrund af input fra analytikere og investorer i forbindelse med sammenlægningen med BRFkredit, er der ændret klassificering af nedenstående forhold i forbindelse med opgørelsen af basisresultatet. Målet med ændringerne er at øge gennemsigtigheden af Jyske Bank-koncernens regnskabsmæssige information. · Omkostninger til Garantifonden mv. indregnes i basisomkostninger. Ændringen påvirker basisomkostninger. · Ensretning af principper mellem Jyske Bank og BRFkredit vedrørende definition af basis- og beholdningsindtjening. Ændringen påvirker netto renteindtægter og kursreguleringer under basisindtægter. · Præsentation af positive værdireguleringer på overtagne aktiver i basisresultatet. Positive værdireguleringer på overtagne aktiver indregnes i nedskrivninger på udlån mv. Tidligere har positive værdireguleringer været indregnet i netto renteindtægter i lighed med i den lovpligtige regnskabsklassificering. Ændringen påvirker netto renteindtægter under basisindtægter og nedskrivninger på udlån mv. Ovenstående ændringer påvirker ikke basisresultatet, resultat før skat eller egenkapitalen. Nedenfor gives sammenligningstallene for 1. halvår 2014, de fem forudgående kvartaler og 2013. |
|||||||||
|
BASISRESULTAT OG PERIODENS RESULTAT Mio. kr. |
1.halvår 2014 |
1.halvår 2013 | Indeks 14/13 | 2. kvt. 2014 | 1. kvt. 2014 | 4. kvt. 2013 | 3. kvt. 2013 | 2. kvt. 2013 |
Året 2013 |
| Netto renteindtægter | 2.358 | 2.227 | 106 | 1.325 | 1.033 | 1.093 | 1.118 | 1.145 | 4.438 |
| Netto gebyr- og provisionsindtægter | 775 | 859 | 90 | 351 | 424 | 505 | 367 | 424 | 1.731 |
| Kursreguleringer | 76 | 230 | 33 | -107 | 183 | 114 | 66 | 138 | 410 |
| Øvrige indtægter | 2.824 | 339 | 833 | 2.753 | 71 | 87 | 135 | 134 | 561 |
| Indtægter fra operationel leasing (netto) | 39 | 34 | 115 | 21 | 18 | 16 | 15 | 18 | 65 |
| Basisindtægter | 6.072 | 3.689 | 165 | 4.343 | 1.729 | 1.815 | 1.701 | 1.859 | 7.205 |
| Basisomkostninger | 2.593 | 2.261 | 115 | 1.408 | 1.185 | 1.135 | 1.073 | 1.058 | 4.469 |
| Basisresultat før nedskrivninger på udlån mv. | 3.479 | 1.428 | 244 | 2.935 | 544 | 680 | 628 | 801 | 2.736 |
| Nedskrivninger på udlån mv. | 838 | 487 | 172 | 589 | 249 | 234 | 209 | 272 | 930 |
| Basisresultat | 2.641 | 941 | 281 | 2.346 | 295 | 446 | 419 | 529 | 1.806 |
| Beholdningsindtjening | 162 | 261 | 62 | 39 | 123 | 145 | 89 | 112 | 495 |
| Resultat før skat | 2.803 | 1.202 | 233 | 2.385 | 418 | 591 | 508 | 641 | 2.301 |
| Skat | 41 | 247 | 17 | -36 | 77 | 123 | 123 | 121 | 493 |
| Periodens resultat | 2.762 | 955 | 289 | 2.421 | 341 | 468 | 385 | 520 | 1.808 |
|
Ændringerne er indarbejdet i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2014, som offentliggøres onsdag den 29. oktober 2014. Kontaktpersoner er: Henvendelser vedrørende denne meddelelse skal ske til Anders Dam eller Birger Krøgh Nielsen via Erik Q. Hansen (+45 89 89 20 06) eller Jørgen Damgaard (+45 89 89 20 07). |
|||||||||
|
|
||