Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2014.
Perioden i hovedtræk:
- Resultat af primær drift før værdiregulering er realiseret med et underskud på t.kr. 477 mod et underskud på t.kr. 173 i samme periode sidste år.
- Værdiregulering til dagsværdi er i årets første 9 måneder indtægtsført med t.kr. 7.952 mod t.kr. 8.176 i samme periode sidste år,
- Periodens resultat udgør t.kr. 4.790 mod t.kr. 5.156 i samme periode sidste år.
- Egenkapitalen udgør 79,0 mio. kr. pr. 30. september 2014 mod 66,4 mio. kr. pr. 30. september 2013 og 74,2 mio. kr. pr. 31. december 2013.
- Det er bestyrelsens vurdering at selskabets likviditetsberedskab er tilstrækkeligt.
- Der er i perioden i øvrigt ikke indtruffet forhold, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling.
- Bestyrelsen forventer et positivt resultat op til 6,5 mio. kr. for 2014, hvilket er en opjustering i forhold til de tidligere udmeldte forventninger.
Se vedhæftede meddelelse.
Henvendelse vedrørende nærværende periodemeddelelse kan ske til selskabets direktør Per Solberg Hansen telefon 35 27 09 02.
Med venlig hilsen
Jensen & Møller Invest A/S