Exiqon integrerer RNA-sekvenserings work-flow i enestående cloud-løsning: XploreRNA™


Copenhagen, 2015-06-30 08:54 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Exiqon A/S (NASDAQ OMX: EXQ), der er en førende leverandør af fleksible løsninger til RNA analyse, annoncerede i dag lanceringen af selskabets innovative XploreRNA™ cloud-løsning.  

Næste Generations Sekvensering (NGS) er hurtigt blevet den foretrukne teknologi til den første analyse af RNA molekyler, og det udfordrer forskerne med store mængder af kompleks data til analyse og design af valideringsstudier. XploreRNA™ samler for første gang i én integreret arbejdsgang analysen af kundens data fra RNA-sekvensering og muligheden for at designe kundespecifikke produkter til valideringsstudier. XploreRNA™ er understøttet af en komplet e-handelsløsning, som gør det muligt for kunder på en nem og hurtig måde at købe produkter designet specifikt til egne behov.   

Lanceringen af XploreRNA™ er en vigtig milepæl for Exiqon med ambition om at blive den førende leverandør af fleksible løsninger til RNA analyse. I en kommentar udtalte den administrerende direktør:

“XploreRNA™ cloud-løsningen er den foreløbige kulmination på mere end 10 års dedikeret bioinformatik indsats på Exiqon. XploreRNA™ gør det muligt for molekylærbiologer i laboratorier over hele verden at overkomme udfordringen med ’big data’ fra RNA sekvensering ved at integrere data-analysen og den efterfølgende arbejdsproces,” og Lars Kongsbak fortsatte:XploreRNA™ giver os mulighed for også at tilbyde tredjeparts applikationer og at sælge produkter fra andre leverandører som komplementerer vore egne”.

XploreRNA™ integrerer arbejdsprocessen i tre brugervenlige trin, der kan gennemføres af kunder uden viden om bioinformatik:

Trin 1: RNA sekvensanalysen

RNA sekvensdata fra ledende sekvensleverandører, herunder Illumina og Thermo Fisher Scientific, kan håndteres af XploreRNA™, som anvender Amazon for at sikre at data kan uploades hurtigt overalt i verden.

Resultaterne fra data analysen af RNA sekvenseringen præsenteres for kunderne i en avanceret rapport. Rapporten er udformet så den kan gøres interaktiv og giver mulighed for avancerede søgninger med henblik på at identificere relevante microRNAer, mRNAer, lncRNAer (lange ikke-kodende RNAer). De største offentligt tilgængelige databaser, herunder Ensembl, miRBase osv., er blevet kryds-annoteret for at gøre dem søgbare på én gang. Relevante resumerer og originale artikler er fuldt integreret gennem PubMed for yderligere at berige søgeresultaterne.

XploreRNA™ kan også benyttes af kunder som ikke har benyttet Exiqon Services til sekvensering, men Exiqon’s servicekunder vil få ekstra fordele af en yderligere integration af data analysen og de fleksible produktløsninger som Exiqon tilbyder.  

Trin 2: Sortering af RNA sekvensdata

Resultaterne af RNA sekvenseringen præsenteres i simple og let forstålige tabeller og diagrammer. En særlig funktion, Gene Sorting Wizard™, gør det muligt på en brugervenlig måde at sortere resultaterne efter kundes ønsker, f.eks. differentielt udtrykte gener, og nem adgang til identifikation af relevante gener eller RNA molekyler.

Trin 3: RNA analyse med mulighed for kunde-specifikke analyse-reagenser.

Efter sortering af kundens RNA sekvenseringsdata kan kunden vælge mellem en stribe af applikationer (”apps”), som automatisk kan designe produkter til kundens specifikke behov, hvad enten det er til validering af RNA molekyler eller funktionel analyse.

Produkterne designes på basis af avancerede og beskyttede bioinformatiske algoritmer udviklet af Exiqon, som i kombination med LNA™ teknologien sikrer et optimalt design. På sigt vil produkter til alle typer af analyse blive tilgængelige på XploreRNA™.

De kunde-specifikke produkter kan nemt bestilles gennem den fuldt integrerede web-shop.

XploreRNA™ løsningen er tilgængelig www.xplorerna.com

I dag markedsfører Exiqon tillige en ny og avanceret qPCR produktportefølje, ExiLERATE, til kvantitativ PCR måling af mRNA og lncRNA. Dette er en produktkategori der komplementerer selskabets miRCURY LNA™ Universal RT microRNA PCR system, som for nyligt blev testet til at være den bedste produktserie blandt 12 forskellige analyse-platforme i et stort sammenligningsstudie, som blev publiceret i Nature Methods 2014 Aug;11(8):809-15.

Information om ExiLERATE PCR produkterne kan tilgås på www.exiqon.com/LNA-qPCR

Yderligere information

Lars Kongsbak, CEO, tlf: 4566 0888 (mobil: +45 4090 2101)

Hans Henrik Chrois Christensen, CFO, tlf: 4566 0888 (mobil: +45 4090 2131)

Om Exiqon
Exiqon har aktiviteter inden for to forretningsområder: Exiqon Life Sciences har etableret sig som ledende leverandører af fleksible løsninger til analyse af RNA. Exiqon’s forskningsprodukter anvendes på universiteter og i den bioteknologiske og farmaceutiske industri verden over til at gøre banebrydende opdagelser om sammenhængen mellem geners aktivitet og udviklingen af sygdomme. Exiqon Diagnostics samarbejder med farmaceutiske og diagnostiske selskaber om at udvikle nye molekylærdiagnostiske test, som kan hjælpe kræftbehandlende læger med at stille tidlige og præcise diagnoser og vælge den bedst mulige behandling til den enkelte patient med de løsninger Exiqon Life Science udvikler. Exiqon er noteret på NASDAQ OMX i København. Du kan få mere at vide om selskabet på www.exiqon.com.


Anhänge

Fondsboersmeddelelse_6_2015.pdf