Det går godt for Jobindex koncernen. Den samlede nettoomsætning i 3. kvartal 2015 stiger til 58 mio. kr. mod 49 mio. kr. i 3. kvartal 2014. Overskuddet før renter og skat stiger til 14 mio. kr. mod 10 mio. kr. i 3. kvartal 2014. Jobindex oplever vækst i jobannoncemarkedet og en positiv udvikling med pæne overskud i Computerworld og it-jobbank, mens StepStone giver et lille underskud.
Jobmarkedet voksede kraftigt i starten af året, men væksten er gået i stå i 2. og 3. kvartal, og vi forventer, at jobmarkedet vil være nogenlunde uændret resten af året. Jobindex fastholder på den baggrund forventningerne for hele 2015 om en nettoomsætning i niveauet 250 mio. kr. og et driftsoverskud før renter og skat i niveauet 70 mio. kr.
Jobindex fejrede sit 20 års jubilæum med et stort jubilæumsarrangement i Imperial biografen. Jobindex blev lanceret den 1. februar 1996, og var verdens første jobsøgemaskine. Jobindex er siden vokset fra et enkeltmandsfirma til en koncern med over 200 medarbejdere. Hele historien om Jobindex fra starten i 1996 til i dag kan findes på Jobindex.dk/jobindexhistorien.
Adm. direktør Kaare Danielsen, Jobindex A/S, tlf: 38323360, mail: investor@jobindex.dk
Godkendt rådgiver Jakob Tolstrup Kristensen, Clearwater International K/S, tlf: 70225033