Tryg har i perioden 26. november – 2. december 2015 købt egne aktier i markedet for
23 mio. DKK som led i det tilbagekøbsprogram på 1.000 mio. DKK, der blev igangsat 2. januar 2015, og som løber til 30. december 2015.
Herefter har Tryg sammenlagt købt 6.726.026 egne aktier for i alt 961 mio. DKK, svarende til 96,1 % af programmet.
Den seneste uges opkøb:
| Antal aktier | Gennemsnitlig købskurs | Transaktionsværdi (DKK) | |
| 26. november 2015 | 17.500 | 135,05 | 2.363.358 |
| 27. november 2015 | 62.500 | 135,03 | 8.439.369 |
| 30. november 2015 | 17.500 | 137,06 | 2.398.622 |
| 1. december 2015 | 61.450 | 137,67 | 8.459.594 |
| 2. december 2015 | 8.348 | 138,43 | 1.155.628 |
| Akkumuleret | 167.298 | 136,38 | 22.816.570 |
Aktietilbagekøbsprogrammet er tilrettelagt i overensstemmelse med EU Kommissionens Regulativ 2273/2003 dateret 22. december 2003, det såkaldte Safe Harbour-regulativ for aktietilbagekøb.
Efter ovenstående transaktioner ejer Tryg i alt 6.950.806 egne aktier, svarende til 2,3 % af selskabets samlede antal udstedte aktier på 289.559.550. Fratrukket egne aktier udgør antallet af cirkulerende aktier 282.608.744.
Yderligere information
For yderligere information besøg tryg.com/dk eller kontakt Investor Relations:
- Investor Relations Officer, Gianandrea Roberti på +45 20188267 - gianandrea.roberti@tryg.dk
- Investor Relations Manager, Peter Brondt på +45 22758904 - peter.brondt@tryg.dk
Tryg er Nordens næststørste forsikringsselskab med forsikringsaktiviteter i Danmark, Norge og Sverige og sikrer dagligt tryghed og værdi for 2,7 millioner kunder. Tryg er noteret på NASDAQ Copenhagen, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der årligt uddeler cirka 500 mio. DKK til tryghedsskabende formål via TrygFonden.