SELSKABSMEDDELELSE NR. 11-2016

SBS sælger alle aktiver i Notox til Landson Emission Technologies A/S


Svendborg, 2016-09-15 11:32 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

                                                                                        

                                                                                                                                                                 Svendborg, den 15. september 2016                                                                                                                                                                             

 

SELSKABSMEDDELELSE NR. 11-2016

 

SBS sælger alle aktiver i Notox til Landson Emission Technologies A/S for DKK 30 mio.

 

Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) har i dag indgået en aftale med Landson Emission Technologies A/S om salg af alle aktiver i Notox divisionen med overtagelse pr. 30. september 2016.

 

Salgsprisen udgør DKK 30 mio., og transaktionen medfører, at koncernen realiserer en regnskabsmæssig fortjeneste på cirka DKK 8-10 mio. før skat.

 

Som tidligere oplyst (selskabsmeddelelserne 01-2016 og 02-2016) besluttede SBS i marts 2016 at nedlukke Notox divisionen og søge at sælge aktiviteterne helt eller delvist.

 

SBS-koncernen vil, efter salget af Notox, omfatte kerneforretningen i divisionerne SBS Automotive og SBS Friction.

 

SBS Automotive sourcer og distribuerer et bredt sortiment af bremse- og sliddele til det europæiske eftermarked. Divisionen har afdelinger i Danmark, Tyskland, Frankrig, Rusland, England og Polen. Virksomheden har en solid position med Tyskland, Skandinavien, Frankrig og Rusland som de vigtigste markeder.

 

SBS Friction udvikler, producerer og sælger bremseklodser til motorcykler, andre tohjulede køretøjer samt friktionsteknologiske løsninger til en række specialområder, herunder vindmøller. Virksomheden er førende på det globale eftermarked og leverer i stigende grad produkter til OEM-markedet. SBS Friction har produktion og øvrige funktioner i Svendborg.

   

Transaktionen ændrer ikke ved koncernens resultatforventninger for 2016, som er en omsætning i niveauet DKK 770-800 mio. og et EBITDA (før særlige poster) på DKK 55-62 mio.

 

 

 

 

 

 

Peter Eriksen Jensen                                                      Mads Bonde

Bestyrelsesformand                                                      Adm. direktør

 

 

 

 

Yderligere oplysninger:

Kontakt venligst adm. direktør Mads Bonde.

mb@sbs.dk

Tel. +45 63 21 15 15

 

Website: www.sbs.dk

 

 


Anhänge

11-2016 SBS sælger alle aktiver i Notox.pdf