Program for betingede aktier


Hedehusene, Danmark, 2017-04-05 19:21 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Meddelelse nr. 5 – 2017
Til Nasdaq Copenhagen

 

ROCKWOOL International A/S
Hovedgaden 584, Indgang C
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 56 03 00
www.rockwool.com
CVR-nr.: 54879415

 


Page 1/1


5. april 2017


Program for betingede aktier


Bestyrelsen i ROCKWOOL International A/S har i dag, i overensstemmelse med vederlagspolitikken, der blev vedtaget på den ordinære generalforsamling 2016, besluttet at introducere et nyt langsigtet incitamentsprogram, hvor en gruppe på op til 70 medarbejdere bestående af Koncernledelsen og udvalgte ledende nøglemedarbejdere (”Deltagerne”) tildeles Restricted Share Units, inklusiv fantom units (”RSUer”). Formålet med programmet er at ensrette Deltagernes interesser med selskabets aktionærers interesser, at give Deltagerne et incitament til fortsat ansættelse, samt at fremme værdiskabelsen i selskabet.

Bestyrelsen har i alt tildelt Deltagerne 12.816 RSUer og ved udløbet af optjeningsperioden giver hver RSU indehaveren en ret til at modtage en ROCKWOOL International B-aktie, eller, i tilfælde af fantom units, et kontant beløb baseret på aktiekursen på tidspunktet for ombytningen. Dagskursen for hver RSU er DKK 1.218 svarende til gennemsnitskursen for ROCKWOOL Internationals B-aktie i 15 dage frem til tidspunktet for tildelingen af en RSU. Den samlede dagsværdi af RSU-tildelingen er EUR 2.100.000.

RSUernes optjeningsperiode udløber 3 år efter tildeling. Efter udløbet af optjeningsperioden byttes de optjente RSUer til B-aktier med en nominel værdi på DKK 10. For så vidt angår fantom units foretages en tilsvarende kontantafvikling. Begge tildelinger er betinget af, at Deltageren fortsat er ansat i ROCKWOOL Koncernen.

Indehavere af RSUer har ingen aktionærrettigheder indtil overførslen af ROCKWOOL International B-aktier som følge af udløbet af den førnævnte optjeningsperiode. RSU-tildelingen er underlagt dansk ret samt vederlagspolitikken og retningslinjerne for incitamentsbaseret aflønning, der indeholder vilkår, der er sædvanlige for denne type programmer.

RSU-programmet har ingen udvandingseffekt for eksisterende aktionærer.

Vederlagspolitikken og de generelle retningslinjer for incitamentsaflønning kan findes på www.rockwool.com.

         Yderligere information:
         
         Kim Junge Andersen
         Chief Financial Officer
         ROCKWOOL International A/S
         +45 46 56 03 00


Anhänge

SE-2017-05_DA.pdf

Empfohlene Lektüre