Aalborg, Danmark, 2017-04-27 19:24 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i TK Development A/S.
Punkterne 1 - 3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Der udbetales ikke udbytte for 2016/17.
Bestyrelsens forslag om godkendelse af bestyrelsens honorar for 2017/18 blev vedtaget, jf. dagsordenens punkt 4.1.1.
Bestyrelsens forslag om vedtægtsændringer blev vedtaget, jf. dagsordenens punkt 4.1.2.
I henhold til dagsordenens punkt 5 blev det vedtaget at bestyrelsen indtil videre skal bestå af fire medlemmer. Niels Roth ønskede ikke genvalg til bestyrelsen. Peter Thorsen, Arne Gerlyng-Hansen, Kim Mikkelsen og Henrik Heideby blev genvalgt.
Det blev på generalforsamlingen oplyst at et af de fire nedsatte bestyrelsesudvalg, asset management-udvalget, nedlægges, og der henvises til selskabets hjemmeside for den fremtidige sammensætning af de øvrige udvalg.
Bestyrelsens forslag om valg af én revisor blev vedtaget. Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev valgt som selskabets revisor, jf. dagsordenens punkt 6.
Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde hvor Peter Thorsen blev valgt som formand, og Henrik Heideby blev valgt som næstformand for bestyrelsen.
TK Development A/S
Peter Thorsen
Bestyrelsesformand
Kontaktdetaljer:
Adm. direktør Frede Clausen
Tel. +45 8896 1010