Referat af generalforsamling 2018


Selskabsmeddelelse fra Prime Office A/S

Fondsbørsmeddelelse nr. 133/2018


Århus, den 04.04.2018



Prime Office A/S

Referat fra generalforsamling
den 04. april 2018




Nasdaq OMX Copenhagen A/S                  
Nikolaj Plads 6                                          
DK-1007 København K                                                                          




Referat fra Prime Office A/S’ ordinære generalforsamling 2018

Generalforsamling i Prime Office A/S afholdtes onsdag den 4. april 2018, på Aros Kunstmuseum, i henhold til nedenstående dagsorden.

Bestyrelsen udpegede advokat Martin Christian Kruhl til dirigent.

Dagsorden

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsesformanden afgav beretning om selskabets virksomhed det forløbne år, der blev godkendt.

2. Fremlæggelse af årsrapport for 2017 med revisionspåtegning til godkendelse, herunder beslutning om decharge for bestyrelse og direktion samt godkendelse af vederlag til bestyrelsen.

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt og generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge. 

3. Vedtagelse af fordeling af overskud eller underskud efter forslag fra bestyrelsen.

Forslag til resultatdisponering godkendt

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

De nominerede kandidater til bestyrelsen, Flemming Lindeløv, Knud Aage Hjorth og Torben Hjort Friderichsen blev genvalgt.

5. Valg af revisor.

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

6. Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne.

  Der var ikke modtaget forslag fra aktionærerne.

6.1.  Forslag om bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier

Det af bestyrelsen fremsatte forslag vedrørende bestyrelsens bemyndigelse til fortsat at lade selskabet købe egne aktier frem til næste ordinære generalforsamling i 2019 blev godkendt. 

6.2. Forslag om bemyndigelse til kapitalforhøjelse

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at forlænge de eksisterende bemyndigelser til kapitalforhøjelse i vedtægternes punkt 5.6 (fortegningsemissioner) og punkt 5.7 (rettede emissioner) hvorefter selskabets aktiekapital kan forhøjes med indtil nominelt 15.000.000 i en eller flere omgange for begge punkter i vedtægterne. Bemyndigelserne udløber 1.4. 2023.
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev godkendt.

7. Eventuelt.

 Der blev ikke behandlet punkter under eventuelt.

Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved valg af formand og en næstformand. Direktør Flemming Lindeløv fortsætter som bestyrelsesformand, mens Knud Aage Hjorth blev valgt til næstformand.

Generalforsamlingen hævet.

Med venlig hilsen

Mogens Vinther Møller, adm. direktør




Prime Office A/S
Sønder Alle 6,2
DK-8000 Aarhus C
CVR-nr. 3055 8642
Telefon: +45 8733 8989
 www.primeoffice.dk