Med henvisning til First North meddelelse nr. 99 dateret 8. april 2018 er der dags dato foretaget endelig closing af Wirteks køb af Software-Pro A/S.
Som et led i aftalen indtræder Software-Pro’s hidtidige ejer som aktionær i Wirtek A/S ved køb af 71.100 Wirtek aktier til den gennemsnitlige vægtede aktiekurs beregnet for perioden 1. januar 2018 – 13. april 2018.
Wirtek aktierne overdrages dels fra Wirteks egenholdning og dels fra E I Invest ApS. I overensstemmelse med Wirteks interne regelsæt for insideres og selskabets handel med selskabets aktier har bestyrelsesformanden i samråd med bestyrelsen åbnet et ekstraordinært insider handelsvindue gældende alene for denne del af transaktionen.
Om Wirtek A/S
Wirtek er et konsulent- og udviklingshus med indgående kendskab til outsourcing af softwareudvikling og produkttest. Vores nearshore udviklings- og testcentre i Rumænien leverer fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger. Wirtek fokuserer på at opbygge langvarige kundepartnerskaber og en win-win situation ved at skabe merværdi for vores kunder.
Om Software-Pro A/S
Software-Pro rådgiver, bemander og uddanner indenfor test og kvalitetssikring. Vi er et dansk konsulenthus som hjælper kunderne med at teste og anvende resultaterne til at implementere forandringer, der fører til forbedret Produktivitet, kvalitet og forudsigelighed.
Yderligere information:
Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf: +45 2125 9001
Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf: +45 2529 7575
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com
Per Vestergaard,Certified Advisor, CDI Danmark, Tlf: +45 2176 4317