Selskabsmeddelelse Nr. 11/2018
København, 21. august 2018
Conferize A/S udsender delårsrapport for 1. halvår 2018
Bestyrelsen for Conferize A/S har i dag godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2018. Rapporten er urevideret.
Resumé
Udviklingen i Conferize A/S i første halvår af 2018 følger selskabets strategi. Udviklingen af den nye version af selskabets digitale platform til event- og konferenceindustrien går planmæssigt og bliver lanceret senere i 2018. Selskabet oplever en massiv og fortsat tilgang af brugere, arrangører og events til trods for, at der på nuværende tidspunkt udelukkende er en funktionel prototype i markedet.
Finansielt har Conferize A/S i første halvår af 2018 realiseret et underskud på DKK 3,2 mio. Underskuddet kan henføres til selskabets fortsatte udviklingsaktiviteter. Selskabet er fortsat i udviklingsfasen og eftersom den første basale prototype af Event Management Softwaren tilbydes gratis til markedet for at sikre optag i markedet og brugerfeedback, har omsætningen de første 6 måneder været lav.
Ved udgangen af juni 2018 udgjorde de likvide midler i selskabet DKK 19,4 mio. Det er fortsat selskabets vurdering, at selskabet har tilstrækkelig kapital til at realisere selskabets udviklingsplaner på nuværende tidspunkt.
Bestyrelsen og ledelsen i Conferize A/S anser selskabets drift og udvikling i første halvår af 2018 for tilfredsstillende. CEO Martin Ferro-Thomsen udtaler:
”Alt går efter planen. Vi er på nippet til at være færdige med udviklingen af den næste generation af vores platform, hvilket er en kæmpe opgave. Den bliver lanceret i år, i 2018, og den introducerer en helt ny måde at gribe event management an på, bygget på cutting edge teknologi og med en ny innovativ brugeroplevelse. Vi oplever en fantastisk tilgang af eventarrangører. I årets første seks måneder har vi realiseret en gennemsnitlig vækst på 11 procent om måneden! Nu har vi 235 procent flere eventarrangører på platformen end da vi blev noteret på Nasdaq First North for lidt over et år siden. Og, husk, væksten er alene baseret på Conferize V1, vores funktionelle prototype.”
Selskabet vurderer fortsat, at der i løbet af de kommende 3-5 år vil blive etableret et positivt cash flow. CFO Søren Dalsgaard Hansen udtaler:
”Helt grundlæggende skal værdien af vores forretning opgøres i vores evne til at tiltrække brugere og vores evne til at omsætte udbredelsen af platformen til indtjening. Vi vækster allerede og med introduktionen af billetgebyrer senere i år, bliver vi for alvor i stand til at omsætte væksten til indtjening.”
Hovedtal for 2018 H1 - med sammenlignelige tal
Resultatopgørelsen
01.01.2018- | 01.01.2017- | ||||
30.06.2018 | 30.06.2017 | ||||
DKK | DKK | ||||
Nettoomsætning | 7.360 | 4.182 | |||
Vareforbrug | (140.000) | (153.589) | |||
Andre eksterne omkostninger | (2.414.644) | (1.334.811) | |||
Bruttoresultat | (2.547.284) | (1.484.218) | |||
Personaleomkostninger | (1.497.316) | (692.975) | |||
Af- og nedskrivninger | (28.354) | (6.828) | |||
Driftsresultat | (4.072.954) | (2.184.021) | |||
Andre finansielle omkostninger | (70.281) | (185.635) | |||
Resultat før skat | (4.143.235) | (2.369.656) | |||
Skat af periodens resultat | 903.152 | 485.522 | |||
Periodens resultat | (3.240.083) | (1.884.134) | |||
Balancen
30.06.2018 | 31.12.2017 | ||||
DKK | DKK | ||||
Immaterielle anlægsaktiver | 21.468.762 | 15.427.164 | |||
Materielle anlægsaktiver | 204.802 | 109.157 | |||
Finansielle anlægsaktiver | 224.725 | 224.725 | |||
Anlægsaktiver | 21.898.289 | 15.761.046 | |||
Tilgodehavender | 3.313.599 | 3.502.224 | |||
Likvide beholdninger | 19.431.019 | 28.077.726 | |||
Omsætningsaktiver | 22.744.618 | 31.579.950 | |||
Aktiver i alt | 44.642.907 | 47.340.996 | |||
Egenkapital | 37.727.212 | 40.967.295 | |||
Hensatte forpligtelser | 1.127.000 | 701.000 | |||
Gældsforpligtelser | 5.788.695 | 5.672.701 | |||
Passiver i alt | 44.642.907 | 47.340.996 | |||
Egenkapitalopgørelse
30.06.2018 | 31.12.2017 | ||||
DKK | DKK | ||||
Egenkapital primo | 40.967.295 | 2.577.063 | |||
Kapitalforhøjelse | - | 45.394.502 | |||
Fondsaktier | - | 456.924 | |||
Egenkapitalomkostninger | - | (2.8714.120) | |||
Øvrige egenkapitalposteringer | - | (456.924) | |||
Overført til reserver | 0 | 0 | |||
Periodens resultat | (3.240.083) | (4.130.149) | |||
Egenkapital ultimo | 37.727.212 | 40.967.295 | |||
Pengestrømsopgørelse
01.01.2018- | 01.01.2017- | ||||
30.06.2018 | 30.06.2017 | ||||
DKK | DKK | ||||
Pengestrømme vedr. primær drift | (2.410.829) | (2.573.957) | |||
Pengestrømme vedr. drift | (2.481.110) | (2.759.592) | |||
Pengestrømme vedr. investeringer | (6.165.597) | (2.664.422) | |||
Pengestrømme vedr. finansiering | - | 38.248.438 | |||
Ændring i likvider | (8.646.707) | 32.824.424 | |||
Likvider primo | 28.077.726 | 1.172.370 | |||
Likvider ultimo | 19.431.019 | 33.996.794 | |||
Aktierelaterede nøgletal
30.06.2018 | 30.06.2017 | ||||
Indre værdi pr. Aktie, DKK | 2,95 | 3,38 | |||
Resultat før skat pr. Aktie, DKK | (0,32) | (0,19) | |||
Antal aktier i alt | 12.777.215 | 12.777.215 | |||
Selskabet offentliggør årsresultatet for 2018 d. 13. marts 2019.
Om Conferize
Conferize er en banebrydende digital eventplatform med fokus på at skabe mere meningsfulde møder og fællesskaber. På Conferize-platformen får eventdeltagere, arrangører og talere et fælles digitalt rum til at netværke, dele viden og sammen skabe indhold – både før, under og efter det fysiske møde.
Målet for Conferize er at opnå en ledende position på det globale eventmarked gennem en konstant tiltrækning af stadigt flere eventarrangører – og hermed deltagere og talere. Netop i kraft af en voksende brugermasse vil Conferize på sigt opbygge et globalt netværk af brugere, events, communities og viden – et netværk som eventaktører verden over kan navigere og deltage i for at skabe mere meningsfulde møder mellem mennesker.
Cvr. nr. 34472742
invest.conferize.com
Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (CVR-nr. 20222670), Gert Mortensen, Havneholmen 29, DK-1561 København V, tlf. +45 39 15 52 00.
Investorkontakt
Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, +45 31 21 17 26 // ir@conferize.com
Vedhæftet fil