Company Announcement No. 12/2019
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
ERRIA A/S
CVR-NR. 15300574
Tidspunkt: Mandag den 2. december 2019 kl. 10:00 -10:15
Sted: Torvet 21A, 1., 4600 Køge
Bestyrelsen indstiller til, at advokat Stefan Schwærter, Bag Haverne 32, 4600 Køge, vælges som dirigent.
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent.
2. Forslag fra Ellegaard Holdings Pte. Ltd. & Kristian Svarrer Holding Aps om valg af følgende bestyrelse i stedet for den nuværende bestyrelsesmedlemmer:
2A) Søren Storgaard som bestyrelsesformand
Der vedlægges bilag, der indeholder en kort beskrivelse af kandidats baggrund.
3. Bemyndigelse til advokat Stefan Schwærter.
3A) Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten, med substitutionsret, til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervsstyrelsen og i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, som Erhvervsstyrelsen måtte forlange for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.
3B) Bestyrelsen foreslår ligeledes, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten, med substitutionsret, til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Nasdaq First North og i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, som Nasdaq First North måtte forlange for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.
4. Eventuelt.
Særlige vedtagelseskrav.
De fremsatte forslag på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal.
Selskabets aktiekapital udgør kr. 9.241.922,00, fordelt på aktier a kr. 1,00. Hver aktie på nominelt kr. 1,00 giver én stemme.
Registreringsdatoen er 25. november 2019 kl. 23.59 (vedtægternes § 4a), dog således, at for aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten yderligere betinget af, at aktionæren senest på tidspunktet for indkaldelsen – 5. november 2019, er blevet noteret i aktiebogen, eller aktionæren senest på samme tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse overfor selskabet (vedtægternes § 7).
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på den ekstraordinære generalforsamling. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.
Adgangskort
Aktionærer der ønsker at deltage i den ekstraordinære generalforsamling skal bestille adgangskort. Adgangskort kan rekvireres via VP Investor Services hjemmeside, (https://www.vponline.dk/ip/ctrl/portal/pass/PortalPassNoLogin.do?command=-&asident=20428), eller hos Erria A/S, Torvet 21A, 1., 4600 Køge (tlf.:3336 4400 eller e-mail: aktionaer@erria.dk) senest 28. november 2019.
Fuldmagt
Såfremt en aktionær ønsker at afgive fuldmagt kan dette gøres online hos VP investor Services (Tryk her), eller på vedlagte fuldmagts – og brevstemmeblanket. Fuldmagts – og brevstemmeblanketten kan desuden downloades fra selskabets hjemmeside www.erria.dk. Fuldmagts – og brevstemmeblanketten bedes returneret til Erria A/S, Torvet 21A, 1., 4600 Køge i underskrevet og dateret stand, således at den er selskabet i hænde senest 28. november 2019.
Brevstemme
Aktionærerne kan ligeledes brevstemme online via VP investor Services (Tryk her), eller skriftligt ved brug af vedlagte fuldmagts- og brevstemmeblanket. Fuldmagts – og brevstemmeblanketten kan desuden downloades fra selskabets hjemmeside www.erria.dk. Fuldmagts – og brevstemmeblanketten bedes returneret til Erria A/S, Torvet 21A, 1., 4600 Køge, i underskrevet og dateret stand, således at den er selskabet i hænde senest mandag den 2. december 2019. kl. 10.00. Afgivne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan frem til datoen for den ekstraordinære generalforsamling stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for den ekstraordinære generalforsamling ved skriftlig henvendelse til Erria A/S, Torvet 21A, 1., 4600 Køge, eller på e-mail: aktionaer@erria.dk.
Oplysninger om generalforsamlingen
På selskabets hjemmeside www.erria.dk vil indkaldelsen, dagsordenen, de fuldstændige forslag, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, fuldmagts- og brevstemmeblanketten til brug for den ekstraordinære generalforsamling være offentliggjort i perioden fra 13. november 2019. Oplysningerne vil tillige senest 2 uger før den ekstraordinære generalforsamling være fremlagt på selskabets hovedkontor i tidsrummet fra kl. 9:00 til kl. 16:00 til gennemsyn for aktionærerne.
Certified adviser
Norden CEF ApS
John Norden
Kongevejen 365
Dk-2840 Holte
Tel: +45 20720200
Attachments