DFDS INDGÅR SPACE CHARTER-AFTALER PÅ GØTEBORG-ZEEBRUGGE


SELSKABSMEDDELELSE NR. 35
 

I juni 2019 åbnede DFDS en fragtfærgerute mellem Gøteborg i Sverige og Zeebrugge i  Belgien, hvor der i øjeblikket er indsat tre fragtfærger i en fartplan med fem ugentlige afgange i hver retning.

For at optimere rutens kapacitetsudnyttelse og reducere miljøpåvirkningen har DFDS indgået to gensidige space charter-aftaler med CLdN, som også driver en fragtfærgerute mellem Gøteborg og Zeebrugge.

Space charter-aftalerne indebærer, at kapacitet deles mellem ruterne samtidig med at al kommerciel aktivitet forbliver under fuld kontrol af hver operatør.

“Vi er glade for at præsentere vores nye space charter-aftaler. De giver mere fleksibilitet, så vi kan reducere den miljømæssige påvirkning og stadig tilbyde i alt ti ugentlige afgange i hver retning på vores to ruter mellem Sverige og Belgien. Det understøtter handel og vores kunders mulighed for at vokse”, siger Peder Gellert Pedersen, Executive Vice President, DFDS Group, og Head of Ferry Division.

Space charter-aftalerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2020. Når aftalerne er fuldt implementerede, forventes DFDS og CLdN hver at have én fragtfærge indsat på de respektive ruter mellem Gøteborg og Zeebrugge. DFDS driver endvidere en rute mellem Gøteborg og Ghent i Belgien.

DFDS forventer i 2. kvartal 2020 at erstatte de tre fragtfærger, der nu er indsat på  Gøteborg-Zeebrugge, med én nybygget mega-fragtfærge med en kapacitet på 6.700 banemeter fragt pr. afgang. De færger, som erstattes, forventes anvendt i andre dele af DFDS’ europæiske rutenetværk.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Gert Jakobsen, Communications +45 33 42 32 97

 This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftet fil


Anhänge

DK_OMX_NO_35_28_11_2019