Årsrapport 2018/19
16. december 2019
Meddelelse nr. 2 2019/20
Investeringsselskabet Luxor A/S’ bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt selskabets årsrapport for 2018/19.
Årsrapporten:
·Basisindtjeningen er kr. 29,0 mio. (kr. 27,1 mio.), hvilket er højere end den forventede basisindtjening i delårsrapport af 29. august 2019 i niveauet kr. 28 mio. Den højere basisindtjening skyldes primært et forøget nettoafkast fra pantebreve og indgang på tidligere afskrevne fordringer.
Basisindtjeningen er opgjort som årets resultat før skat reguleret for dagsværdireguleringer på finansielle aktiver, renteswaps og gæld.
·Koncernens resultat før skat er kr. 19,7 mio. (kr. 29,6 mio.). Efter skat er koncernens resultat
kr. 15,3 mio. (kr. 23,3 mio.).
Koncernens resultat før skat er kr. 9,3 mio. lavere end basisindtjeningen, hvilket skyldes:
- kr. 6,5 mio. fra dagsværdireguleringer af værdipapirer
- kr. 0,2 mio. fra dagsværdireguleringer af investeringsejendomme
- kr. -16,0 mio. fra dagsværdireguleringer af renteswaps og regulering til dagsværdi af gæld til
realkreditinstitutter samt omkostninger i forbindelse med optagelse af realkreditlån.
Udbytte:
·Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på kr. 23 mio. (kr. 23 mio.) svarende til kr. 23 (kr. 23) pr. aktie. Svarende til en udbytteprocent på 5,5.
Regnskabsårets 4. kvartal 2019:
- Basisindtjeningen for kvartalet er kr. 6,6 mio. (kr. 8,7 mio.)
- Koncernens resultat før skat er kr. 3,8 mio. (kr. 13,8 mio.).
Kvartalets resultat før skat er kr. 2,8 mio. lavere end basisindtjeningen, hvilket skyldes:
- kr. 0,8 mio. fra dagsværdiregulering investeringsejendomme
- kr. 0,1 mio. fra dagsværdireguleringer af værdipapirer
- kr. -3,7 mio. fra dagsværdiregulering af renteswaps og regulering til dagsværdi af gæld til realkreditinstitutter samt omkostninger i forbindelse med optagelse af realkreditlån.
Forventet basisindtjening for 2019/20:
- For det kommende regnskabsår 2019/20 forventes en basisindtjening i niveauet kr. 31 mio.
- Dagsværdiregulering af renteswaps indgår ikke i basisindtjeningen, og ville pr. 9. december 2019 påvirke koncernens resultat før skat med kr. 3,8 mio.
Eventuelle henvendelser vedrørende årsrapporten kan rettes til Jannik Rolf Larsen, CEO
(tel: +45 33325015).
Vedhæftede filer