Spar Nord opjusterer forventninger til 2019


Selskabsmeddelelse nr. 1


Spar Nord opjusterer forventninger til 2019


På baggrund af foreløbige regnskabstal for 4. kvartal 2019 opjusterer Spar Nord sine forventninger til hele årets basisindtjening før nedskrivninger fra 1.200-1.300 mio. kr. til 1.320-1.330 mio. kr., mens forventningerne til årets resultat efter skat opjusteres fra 925-1.025 mio. kr. til 1.050-1.060 mio. kr.

Bag justeringen ligger en række forhold, som primært forventes at vedrøre 2019, herunder et højt antal låneomlægninger samt lavere end forventede nedskrivninger på udlån.

Spar Nords årsregnskab for 2019 og forventninger til 2020 offentliggøres som planlagt 6. februar 2020.

Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Lasse Nyby på telefon +45 25 27 00 01 eller undertegnede på telefon +45 96 34 40 10.

Venlig hilsen

Ole Madsen

Direktør, Kommunikation & Digital

Vedhæftet fil


Anhänge

Nr. 1 - Opjustering - DK