På baggrund af foreløbige regnskabstal for 2019 opjusterer Jutlander Bank sine forventninger til årets resultat før skat til niveauet 435-445 mio. kr. Banken har senest ved selskabsmeddelelse nr. 11 den 10. oktober 2019 opjusteret forventningerne til årets resultat før skat til 385-420 mio. kr. Opjusteringen til 435-445 mio. kr. skyldes en fortsat positiv udvikling i bankens aktiviteter i 4. kvartal 2019, herunder høj konverteringsaktivitet på realkreditområdet, lavere nedskrivninger end forventet samt positive kursreguleringer på bankens beholdning af aktier. Jutlander Banks årsrapport for 2019 og forventninger til 2020 offentliggøres som planlagt den 17. februar 2020. Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til undertegnede på telefon 9657 5800. Med venlig hilsen Jutlander Bank A/S Per Sønderup ordførende direktør
Vedhæftet fil