2020 nr. 4 - Forløb af ordinær generalforsamling


                                                                                Kontaktperson:
                                                                                                                                Adm. direktør
                                                                                                                                Christian B. Lund
                                                                                                                Tlf. 96 30 60 00

Forløb af ordinær generalforsamling torsdag den 26. marts 2020 - Sanistål A/S

I dag blev Saniståls ordinære generalforsamling afholdt. Som følge af corona situationen var der ikke fysisk fremmødt aktionærer.

  • Formandens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår blev taget til efterretning.
     
  • Årsrapporten for 2019 blev godkendt, og der blev truffet beslutning om meddelelse af decharge for direktion og bestyrelse.
     
  • Det fremsatte forslag om ikke at betale udbytte og at overføre årets resultat blev vedtaget.
     
  • Bestyrelsen fik bemyndigelse til at lade selskabet erhverve egne aktier med samlet nom. værdi på op til 10 % af aktiekapitalen.
     
  • Bestyrelsens forslag til godkendelse af vederlagspolitik for aflønning af direktion og bestyrelse blev vedtaget. 
     
  • Bestyrelsens vederlag for 2020 blev godkendt.
     
  • Bestyrelsen fremsatte forslag til nye vedtægter:
     
    • Forslaget om, at en række binavne udgår af selskabets vedtægter, da de ikke bruges, blev godkendt.
       
    • Forslaget om opdatering af vedtægternes § 4, til følgende ordlyd: ”Selskabets ejerbog føres af VP Securities A/S, , CVR-nr. 21599336”  blev godkendt.
       
    • Forslaget om opdatering af ordlyden i vedtægternes § 11, blev godkendt, således at det tydeliggøres, at indkaldelse til generalforsamlinger alene sker på selskabets hjemmeside og elektronisk via e-mail til alle de i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom ved registrering af e-mailadresse på InvestorPortalen på selskabets hjemmeside.
       
    • Forslaget om, at 1. afsnit af vedtægternes § 16.3 udgår, blev godkendt.
       
    • Forslaget om opdatering af vedtægternes § 19, blev godkendt, således at dagsordenen for selskabets ordinære generalforsamling opdateres.
       
    • Forslaget om opdatering af vedtægternes § 28, til følgende ordlyd: Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler”,  blev godkendt.
       
    • Forslaget om at bestemmelserne i vedtægterne anføres fortløbende, blev godkendt.
       
    • Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til dirigenten til at anmeldte det vedtagne, blev godkendt.
       
    • De opdaterede vedtægter er tilgængelige på selskabets hjemmeside.
       
  • Der var fra generalforsamlingen genvalg til alle bestyrelsesmedlemmer:
     
    • Anders K. Bønding
    • Sven Ruder
    • Kim O. Schrøder
    • Claudio Christensen
  • Bestyrelsen består af fire generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer samt to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer:
    • Tina Lund Vildhøj (medarbejdervalgt)
    • Gitte Østergaard Futtrup (medarbejdervalgt)
  • På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Anders K. Bønding valgt som formand.
  • Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.



Med venlig hilsen


Sanistål A/S

Christian B. Lund

Adm. direktør