Selskabsmeddelelse nr. 8/2020
Grindsted, den 15. maj 2020
Godt kvartal i Den Jyske Sparekasse påvirket af coronakrisen
Bestyrelsen har i dag godkendt kvartalsrapporten for 1. kvartal 2020 for Den Jyske Sparekasse A/S, der hermed offentliggøres.
Hovedpunkterne er i overskrifter:
- Kvartalet er præget af et fortsat højt aktivitetsniveau og en basisindtjening på 42,3 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende og over budgettet for kvartalet.
- Sparekassen har i 1. kvartal udgiftsført nedskrivninger på 70,9 mio. kr., hvoraf de 10,9 mio. kr. er udgiftsført på baggrund af konkrete hændelser. Dertil er lagt de estimerede konsekvenser af coronakrisen på basis af et ledelsesmæssigt skøn, som udgør 60 mio. kr.
- Kvartalets resultat før skat udgør et underskud på 29,0 mio. kr.
- Netto rente- og gebyrindtægterne er på 155,2 mio. kr., hvilket er på niveau med 1. kvartal 2019. Tiltagene med negative renter af indlån, forhøjelse af rentesatsen på udlån til visse erhvervskunder og forhøjelse af udvalgte gebyrer er indført i perioden frem til maj 2020.
- Kursreguleringerne udgør -0,3 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til de store udsving på de finansielle markeder og sparekassens konservative strategi for placering af overskudslikviditeten.
- Omkostningerne udvikler sig som budgetteret.
- Kapitalprocenten udgør 18,6 pct. Overdækningen efter kapitalbuffere udgør 4,6 pct. point.
- Coronakrisens videre forløb og specielt de makroøkonomiske udsigter, har meget stor betydning for sparekassens forventninger til 2020, herunder især udviklingen i nedskrivningerne på udlån og det generelle aktivitetsniveau. Ud fra dette forventer sparekassen nu et resultat før skat i niveauet 10 – 70 mio. kr. i 2020. Estimatet er forbundet med stor usikkerhed.
Med venlig hilsen
Niels Fessel Claus E. Petersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Claus E. Petersen, tlf. 76 72 09 75 (direkte),
Direktør Torben Sørensen, tlf. 76 72 13 55 (direkte).
Vedhæftede filer