Selskabsmeddelelse Nr. 5/2020
Delårsrapport for Perioden
1. Januar til 30. Juni 2020
Bestyrelsen for Erria A/S (”Selskabet”) har i dag godkendt Selskabets delårsrapport for første halvår af 2020.
”Det har været et godt halvår i den forstand, at vi har været i stand at have stabil drift, og samtidigt vokse forretningen med købet af Mermaid Maritime Vietnam. Det er vi tilfredse med trods de negative følger af COVID19-situation i de markeder, hvor
vi driver virksomhed,” udtaler Selskabets adm. direktør Henrik N. Andersen.
Som oplyst i Selskabets meddelelse nr. 1/2020 har Selskabet af omkostningsmæssige og administrative hensyn valgt ikke at udarbejde konsolideret regnskabsaflæggelse. Derfor omfatter den reducerede omsætning i Selskabet ikke de betydelige indtægter, som ECS opnåede i 2019.
Højdepunkter for første halvår af 2020
- Omsætning 7,9 mio. kr. (2019: 20,6 mio. kr.)
- EBITDA 0,4 mio. kr. (2019: -1,1 mio. kr.)
- EBIT 0,4 mio. kr. (2019: -1,6 mio. kr.)
- Bogført egenkapital -10,7 mio. kr. (2019: -13,2 mio. kr.)
- Ændring i kontantbeholdning 0,0 mio. kr. (2019: 0,0 mio kr.)
Det bemærkes, at omsætningstallet for første halvår af 2019 omfatter en engangsindtægt vedrørende et skibssalg.
Forventninger for 2020
Som oplyst i Selskabets meddelelse nr. 4/2020 forventes overtagelsen af Mermaid Maritime Vietnam ikke at påvirke Selskabet væsentligt i indeværende år. Selskabet fastholder derfor sine forventninger til 2020, jf. Selskabets meddelelse nr. 1/2020, herunder at den samlede omsætning vil udgøre 15 mio. kr., og at EBITDA vil andrage plus/minus 1 mio. kr. ekskl. resultater relateret til Selskabets helejede vietnamesiske datterselskab Erria Container Services LLC og Mermaid Maritime Vietnam.
Den fulde delårsrapport er vedhæftet som PDF-fil.
For yderligere information, kontakt venligst adm. direktør Henrik N. Andersen på +45 3336 4400.
Søren Storgaard Henrik N. Andersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Certified adviser
Norden CEF ApS
John Norden
Kongevejen 365
Dk-2840 Holte
Tel: +45 20720200
Attachment