Nasdaq Copenhagen A/S Meddelelse nr. 11/2020
Nicolai Plads 6 Fondskode DK 0010283597
1007 København K CVR nr. 15313714
LEI kode 529900NJCIEGWTL0U036 Kontaktperson
Peter Hansen Tlf. 36931011
Den 30. september 2020
Afnotering og tilbud om køb af B-aktier
Andersen & Martini Holding A/S henviser til selskabsmeddelelser af 15. september 2020 og 20. august 2020 om afnotering og køb af B-aktier.
Fristen for accept af selskabets tilbud om køb af B-aktier udløber den 14. oktober 2020, som også er sidste handelsdag for selskabets B-aktier på Nasdaq Copenhagen.
Efter den ekstraordinære generalforsamling den 14. september 2020, hvor det blev besluttet at afnotere selskabets B-aktier, har Nasdaq Copenhagen A/S godkendt Andersen & Martini Holding A/S’ anmodning om, at selskabets B-aktier slettes fra handel på Nasdaq Copenhagen A/S.
Andersen & Martini Holding A/S har i den forbindelse tilbudt at købe B-aktier i en periode på 4 uger til 40,00 kr. pr. aktie. Herefter vil selskabets B-aktier bliver slettet fra handel på Nasdaq Copenhagen A/S og dermed afnoteret.
Denne 4 ugers frist udløber den 14. oktober 2020, og herefter vil selskabets B-aktier ikke længere være noteret på Nasdaq Copenhagen A/S.
Efter sletning vil muligheden for handel med B-aktierne blive væsentlig reduceret, da der ikke vil være en markedsplads herfor. Andersen & Martini Holding A/S vil ikke etablere aftaler med en anden markedsplads.
Efter sletning vil Andersen & Martini Holding A/S ikke være omfattet af oplysningsforpligtelser og andre regler gældende for udstedere af børsnoterede værdipapirer som for eksempel reglerne om god selskabsledelse, og selskabet vil kun kommunikere til sine aktionærer i overensstemmelse med selskabsloven.
Der vil kunne ske ændringer i en aktionærs skattemæssige retsstilling i forhold til B-aktierne, da disse ophører med at være børsnoterede.
Hvis et tilstrækkeligt antal B-aktionærer sælger deres aktier til selskabet i medfør af det fremsatte tilbud, kan selskabets hovedaktionær komme i en situation, hvor denne kan tvangsindløse øvrige aktionærer. I den situation vil øvrige aktionærer også kunne kræve sig indløst af hovedaktionæren.
Endelig skal Andersen & Martini Holding A/S oplyse, at depotafgiften for unoterede aktier er væsentligt højere end for noterede aktier.
*****
Vedhæftede filer
- Fondsbørsmeddelelse nr. 11 - reminder om afnotering og tilbagekøb
- Tilbudsdokument (A&MH) 15 09 2020
- Acceptblanket til Tilbudsdokument (A&MH) 15 09 2020