2020 nr. 10 - Sanistål offentliggør kvartalsorientering for 1. - 3. kvartal 2020


                                                                                Kontaktperson:
                                                                                                                                Adm. direktør
                                                                                                                                Christian B. Lund
                                                                                                                Tlf. 96 30 60 00

Aalborg, den 19. november 2020

Bestyrelsen har i dag godkendt kvartalsorienteringen for 1. - 3. kvartal 2020 (Se vedhæftede fil) med følgende hovedpunkter:

  • Omsætningen i 1. - 3. kvartal er faldet 2,3% til 2.401 mio. kr., primært på grund af effekten af COVID-19
  • Driftsindtjeningen (EBITDA) i 1. - 3. kvartal udgør 79 mio. kr. mod 93 mio. kr. i 1. - 3. kvartal 2019 som følge af fald i omsætningen og forskydninger i kunde- og produktmix under COVID-19 krisen
  • Effekterne af COVID-19 er delvist aftaget i 3. kvartal, hvor aktivitetsniveauet i Danmark er på niveau med 3. kvartal 2019, mens aktiviteterne i Østeuropa har været særligt udfordret af COVID-19
  • Driftsindtjeningen (EBITDA) i 3. kvartal er steget med 6 mio. kr. til 30 mio. kr., drevet af færre engangseffekter og lavere driftsomkostninger som følge af Genesis-strategien
  • Fortsat stor fokus på eksekvering af Genesis-strategien, som viser lovende resultater
  • Det digitale salg udgør i 3. kvartal 36,1% af omsætningen mod 32,2 % i 3. kvartal 2019
  • Personaleomkostningerne er reduceret med 12 mio. kr. i 1. - 3. kvartal 2020 mod 2019
  • Fortsat fokus på den løbende likviditet
  • Sanistål er vinder af Arbejdsmiljøprisen 2020 i kategorien ’Arbejdsulykker’
  • Recertificering af ISO 9001 og 45001 på centrallageret i Billund
  • Forventningerne til 2020 er uændrede: En driftsindtjening (EBITDA) på 100-125 mio. kr.


Med venlig hilsen

Sanistål A/S

Christian B. Lund
Adm. direktør



Vedhæftet fil



Anhänge

Sanistål kvartalsorientering 1.-3. kvartal 2020