København, 22. marts 2021
BEDRE END FORVENTEDE RESULTATER FOR ÅRET
Hovedpunkter for 2020
- Resultat for året på DKK 4,5 mio.
- Totale pengestrømme for året på DKK 12,7 mio.
- Likvide midler pr. 31. december 2020 på DKK 21 mio., heraf DKK 17,2 mio. i moderselskabet EAC Invest, DKK 2,0 mio. i Thailand og DKK 1,8 mio. indestår i Kina og er ikke til umiddelbar disposition for EAC Invest koncernen, og derfor klassificeret som bundne likvider.
- Frasalg af Zhongbao Drinking Water indbringer et provenu på DKK 2,9 mio., og en gevinst på DKK 1 mio.
- Udbytte fra minoritetsinvesteringer på niveau med forventninger på DKK 1,9 mio.
- Aktiv involvering i Thai Poly Acrylic Co. Ltd. resulterede i et effektivt turnaround i 2020 og resultater betydeligt over forventning.
- Det planlagte omvendte aktiesplit og kapitalnedsættelsen blev gennemført ved aktietilbagekøb af 2.293.589 aktier til en pris på DKK 4 mio. og efterfølgende annullering af aktierne. Omkostninger og besparelser er på niveau med de tidligere udmeldte forventninger.
- Skatterefusion på DKK 16,3 mio. som resultat af vundne skattesager.
- Det er skuffende at Skatteministeriet har valgt at anke sagerne til Landsretten, til trods for alle sager tidligere er vundet. Sagerne er nu samlet til en sag og forventes behandlet august 2021.
Forventninger for 2021
- Et forventet resultat for året på ca. DKK 0 (nul)
- Forventede udbytter fra minoritetsinvesteringer i Asien på DKK 2 mio.
- Forventede driftsomkostninger på DKK 2 mio.
- Forventede likvide beholdninger pr. 31. december 2021 på DKK 23 mio.
- Skattesagen forventes behandlet i Østre Landsret i andet halvår 2021.
- Fortsat aktiv involvering i investerede selskaber, for at optimere resultater, pengestrømme og værdi, samtidig med at muligheder for frasalg undersøges. Der forventes ingen frasalg i 2021.
- Covid-19 giver stadig usikkerhed om driften og fremtidige udbytter fra minoritesaktieposter i Asien.
Med venlig hilsen,
for EAC Invest A/S
Bestyrelsen
For yderligere information
Martin Thaysen, CEO, Telefon: +45 3525 4300, e-mail investorinformation@eac.dk
Vedhæftede filer