Copenhagen Capital A/S har indgået aftale med Movinn A/S om et salg af datterselskabet Copenhagen Suites ApS. Transaktionen sker til en værdisætning som overstiger den bogførte værdi, men giver ikke anledning til justering af Copenhagen Capital A/S´s resultatforventninger.
Copenhagen Suites ApS driver en portefølje af servicerede lejligheder, dvs. indflytningsklare møblerede lejligheder med internet, køkkenudstyr mv. Selskabet blev etableret ultimo 2017 og er siden da vækstet med både interne såvel som eksterne lejemål. Det er besluttet i strategiplanen ”FOKUS 2024” ikke at videreudvikle Copenhagen Suites, hvorfor et salg til Movinn A/S er naturligt.
”Movinn A/S er en af markedets førende indenfor servicerede lejligheder i Danmark, hvorfor de er en naturlig køber af Copenhagen Suites og en god fremtidig strategisk samarbejdsparter for Copenhagen Capital A/S. Vi er sikre på at vores kunder og lejemål er i gode hænder hos Movinn A/S. Salget frigør ressourcer som vi fremadrettet kan bruge på udvikling og administration af egen ejendomsportefølje.” udtaler direktør Egil Rindorf, Copenhagen Capital A/S.
Med venlig hilsen
Copenhagen Capital A/S
Direktør Egil Rindorf
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: er@copenhagencapital.dk
Vedhæftet fil