Fondsbørsmeddelelse 9/2021
Tilfredsstillende resultat efter 1. kvartal.
Bankens resultatet før skat for 1. kvartal 2021 udgør et overskud på 15,1 mio. kr., hvilket er 25,1 mio. kr. højere end samme periode i 2020 (-10,0 mio. kr.). Baggrunden for det væsentlig højere resultat kan primært henføres til en stigning i bankens basisresultat på 1,6 mio. kr. samt et markant fald i nedskrivninger på 30,1 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Modsat udgør kursreguleringerne en udgift på 5,2 mio. kr., hvilket er 6,5 mio. kr. lavere end i 1. kvartal 2020.
Resultatet før skat for 1. kvartal 2021 forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 5,1% p.a.
- Basisresultatet (resultat før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 24,0 mio. kr., svarende til en stigning på 1,6 mio. kr. (+6,9%) i forhold til samme periode i 2020.
- En samlet negativ kursregulering på -5,2 mio. kr. som følge af negative kursreguleringer fra obligationer, mens aktier og valuta bidrager med et positivt afkast. I samme periode i 2020 var der positive kursreguleringer på 1,4 mio. kr.
- Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 3,8 mio. kr., hvilket er væsentlig lavere end udgiften på 33,9 mio. kr. i samme periode i 2020, som var markant påvirket af et ledelsesmæssigt skøn som følge af første bølge af COVID-19 pandemien.
- Bankens forretningsomfang (udlån, indlån inkl. puljer og garantier) pr. 31. marts 2021 udgør 17,0 mia. kr. og er steget med 1,5 mia. kr. i forhold til samme tidspunkt i 2020, svarende til en stigning på 10,0%.
- Udlån: Fald i udlån fra ultimo marts 2020 til ultimo marts 2021 på -1,5%. I 2021 er udlånet steget med 2,7% fra ultimo december 2020 til ultimo marts 2021.
- Indlån: Vækst i indlån ekskl. puljer fra ultimo marts 2020 til ultimo marts 2021 er på 13,6%. I 2021 er indlånet steget med 1,8% fra ultimo december 2020 til ultimo marts 2021.
- Kapitalprocent på 19,1% og kernekapitalprocent på 18,2%, samt et solvensbehov på 10,2%. Det samlede kapitalkrav (solvensbehov, NEP-tillæg, kapitalbevaringsbuffer og konjunkturbuffer) er opgjort til 14,1% svarende til en overdækning på 5,0 procentpoint. Bankens ansvarlige kapital består af egenkapital på 1.184,2 mio. kr., samt Tier 2 kapital på 49,6 mio. kr.
- Forventning til 2021: Banken fastholder tidligere udmeldte forventning til årets resultat før skat på niveauet 65-85 mio. kr.
For uddybende kommentarer henvises til bankens kvartalsrapport.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Lars Møller Kristensen på telefon 8630 3149.
Venlig hilsen
Djurslands Bank
Lars Møller Kristensen
Bankdirektør
Vedhæftet fil