Meddelelse nr. 3 2021/22


 

 

 

 

 

Justeringsmeddelelse – Årsrapport 2020/21        

12. november 2021

Meddelelse nr. 3 2021/22                

 

 

 

Justering af forventning til basisindtjening for regnskabsåret 2020/21 samt forventning til niveau for basisindtjening for regnskabsåret 2021/22

• Forventning til basisindtjening og resultat for regnskabsåret 2020/21

I delårsrapport af 23. august 2021 for regnskabsårets første ni måneder frem til 30. juni 2021 blev det oplyst:

”For regnskabsåret 2020/21 forventes på indeværende tidspunkt en basisindtjening i niveauet

kr. 55 mio. mod en tidligere forventet basisindtjening i niveauet kr. 51 mio. Opjusteringen af basisindtjeningen er foretaget som følge af en højere end forventet basisindtjening i 3. kvartal 2021.

Ovennævnte forventede basisindtjening for regnskabsåret 2020/2021 er ekstraordinært positivt påvirket af kursavancer og nettotab/-gevinst på pantebreve samt lavere omkostninger til vedligeholdelse af ejendomme i niveauet kr. 15 mio., hvilket ikke nødvendigvis kan forventes opnået for det kommende regnskabsår.”

På baggrund af en foreløbig gennemgang af udkast til årsrapport pr. 30. september 2021 forventes:

• en basisindtjening i niveauet kr. 57 mio. (kr. 42,4 mio.) mod tidligere forventet i niveauet

kr. 55 mio.

Den højere basisindtjening for regnskabsåret 2020/21skyldes primært, at basisindtjeningen er ekstraordinært positivt påvirket af kursavancer og et bedre forløb for nettotab/-gevinst på pantebreve end forventet samt lavere omkostninger til vedligeholdelse af ejendomme.

• et resultat før skat i niveauet kr. 77 mio. (kr. 46,3 mio.), der er særligt positivt påvirket af regulering til dagsværdi af koncernens investeringsejendomme, realkreditlån og renteswaps.

Revisionen af årsrapporten er endnu ikke afsluttet, hvorfor der kan komme justering til ovennævnte forventede basisindtjening og resultat før skat.

Den endelige årsrapport 2020/21 forventes offentliggjort den 16. december 2021.

• Forventning til niveau for basisindtjening for regnskabsåret 2021/22

For regnskabsåret 2021/22 forventes der en basisindtjening i niveauet kr. 42 mio.

Reduktionen af basisindtjeningen fra det forventede niveau på kr. 57 mio. for regnskabsåret 2020/21 til et forventet niveau på kr. 42 mio. i regnskabsåret 2021/22 skyldes primært, at den forventede basisindtjening i niveauet kr. 57 mio. i regnskabsåret 2020/21 var særligt positivt påvirket af:

  • nettogevinster fra pantebreve med ca. kr. 7 mio. primært som følge af en højere indgang på tidligere afskrevne fordringer
  • kursavancer fra pantebreve med ca. kr. 4 mio.

Henvendelse vedrørende nærværende meddelelse kan rettes til undertegnede.

 

Med venlig hilsen

Investeringsselskabet Luxor A/S

 

 

Jannik Rolf Larsen

Direktør

 

 

 

Vedhæftet fil



Anhänge

12.11.21 OMX justeringsmedd