København Ø, Nov. 19, 2021 (GLOBE NEWSWIRE) --
Bestyrelsen for BI Management A/S på vegne af Værdipapirfonden BankInvest og bestyrelsen for Investeringsforeningen BIL Danmark har den 19. november 2021 godkendt en fælles fusionsplan vedr. fusion af følgende 3 afdelinger fra Investeringsforeningen BIL Danmark med følgende 3 afdelinger fra Værdipapirfonden BankInvest:
Investeringsforeningen BIL Danmark (Ophørende afdelinger) | Værdipapirfonden BankInvest (Fortsættende afdelinger) |
Selection Lav Akk. KL | Optima 30 Akk. KL |
Selection Middel Akk. KL | Optima 55 Akk. KL |
Selection Høj Akk. KL | Optima 75 Akk. KL |
Bestyrelsen for BI Management A/S på vegne af Værdipapirfonden BankInvest og bestyrelsen for Investeringsforeningen BIL Danmark har endvidere den 19. november 2021 godkendt en fælles overflytningsplan og -redegørelse for afdelingerne Selection Aktier Akk. KL og Selection Aktier KL under Investeringsforeningen BIL Danmark, der foreslås overflyttet til Værdipapirfonden BankInvest.
Fusionerne og overflytningen er betinget af, at disse vedtages af investorerne i de respektive afdelinger i Investeringsforeningen BIL Danmark på en ekstraordinær generalforsamling den 30. december 2021, samt betinget af at fusionerne og overflytningen godkendes af Finanstilsynet.
Bestyrelsen for BI Management A/S har på vegne af Værdipapirfonden BankInvest udarbejdet et fusionsinformationsdokument, der vil blive fremlagt til eftersyn på værdipapirfondens kontor samt hjemmeside, www.bankinvest.dk, når og ikke før Finanstilsynet har godkendt fusionerne.
Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Martin Fjordlund Smidt på tlf. 77 30 90 00.
Med venlig hilsen
BI Management A/S
Martin Fjordlund Smidt
Direktør