Investor News nr. 37 / 13. december 2021 |
Færge – fragt: De samlede mængder i november 2021 var 5,4% lavere end i 2020. Nettojusteringer for strukturelle ruteændringer reducerede væksten med 2,3 procentpoint til -7,7%. De samlede justerede mængder steg 9,5% i forhold til november 2019.
Nedgangen i de samlede mængder i forhold til 2020 skyldtes lavere mængder på de fleste britiske ruter, da lageropbygning forud for Brexit øgede mængderne på britiske ruter sidste år. Den negative påvirkning fra flaskehalse i forsyningskæder, der reducerede mængderne i 3. kvartal og november, aftog i løbet af november. Mængderne i North Sea og Channel var i november igen højere end i 2019.
Mediterranean fortsatte med at transportere flere mængder end i 2020, mens mængderne i Baltic Sea var lige under 2020, da kapaciteten på én rute blev reduceret fra to færger i 2020 til én færge i november 2021. Mængderne for både Mediterranean og Baltic Sea var højere end i 2019.
Færge - passager: Det samlede antal passagerer i november 2021 var 84,0% højere end i 2020. Stigningen var størst mellem Norge og Danmark, hvor rejserestriktioner i vid udstrækning var afviklet i november. Antallet af passagerer på britiske ruter var stigende men i beskedne mængder, da rejserestriktioner fortsat er gældende for rejser på disse ruter.
DFDS færgemængder | |||||||||
November | Sidste 12 måneder | ||||||||
Fragt | 2019 | 2020 | 2021 | Ændr. | 2018-19 | 2019-20 | 2020-21 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3.562 | 4.159 | 3.935 | -5,4% | 41.328 | 40.104 | 43.285 | 7,9% | |
Passager | 2019 | 2020 | 2021 | Ændr. | 2018-19 | 2019-20 | 2020-21 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 223 | 44 | 82 | 84,0% | 5.122 | 1.790 | 861 | -51,9% |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk.
DFDS’ færgeruter muliggør handel og rejser i og omkring Europa. Klik på link for at se et kort over det samlede netværk. Mængder for december forventes offentliggjort 12. januar 2022 omkring kl 10.00.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Nicole Seroff, Communications +45 31 40 34 46
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftet fil