Solar overperformer grundet stærk vækst og robusthed i alle markedssegmenter.
Baseret på den foreløbige rapportering øger Solar forventningerne til EBITDA for 2022 til DKK 975 mio. fra DKK 850 mio.
Desuden opjusterer vi forventningerne til omsætningen med DKK 500 mio. til DKK 13.250 mio. sammenlignet med vores tidligere forventning på DKK 12.750 mio. som offentliggjort i meddelelse nr. 2 2022.
CEO Jens Andersen udtaler:
”De stærke vækstrater, vi så i 4. kvartal sidste år, er fortsat i 1. kvartal understøttet af ekstraordinære prisstigninger. Vores Core+ strategi overstiger fortsat vores forventninger ved blandt andet at øge vores industriforretning, som leverede en rekordomsætning i marts.
Derudover forventer vi, at den store efterspørgsel, vi har oplevet, fortsætter resten af 2022 dog på et lavere niveau. Det samme gælder prisændringer, som vi forventer vil have en samlet engangseffekt på DKK 80 mio. på EBITDA for hele 2022.”
Finansielle hovedbudskaber i Q1
- Med 13,6% organisk vækst opnåede vi stærkere vækstrater end forventet på alle markeder.
- Væksten var understøttet af vores fire strategiske fokusområder Koncepter, Industri, Klima & Energi samt Trade, men også af priseffekter.
- Prisændringer havde en engangseffekt på ca. DKK 35 mio. på bruttofortjenesten.
Udvalgte hovedtal (DKK million) | Q1 2022 | Q1 2021 |
Omsætning | 3.462 | 3.004 |
Bruttofortjeneste | 800 | 658 |
EBITDA | 281 | 204 |
EBITA | 236 | 157 |
EBIT | 222 | 143 |
Udvalgte nøgletal (%) | ||
Organisk vækst, justeret | 13,6 | -0,6 |
Bruttoavance | 23,1 | 21,9 |
EBITDA-margin | 8,1 | 6,8 |
Forventninger til 2022
(DKK million) | Ny guidance | Seneste guidance |
Omsætning | 13.250 | 12.750 |
EBITDA | 975 | 850 |
Forventninger til omsætning
Vi forventer nu en omsætning på DKK 13.250 mio. svarende til en organisk vækst på ca. 7%. Better Business-projektet er en integreret del af vores strategiske fokus i Core+ strategien og forventes at reducere omsætningen med DKK 200 mio. sammenlignet med 2021. Justeret for dette forventer vi en organisk vækst på ca. 9%.
Forventninger til EBITDA
Understøttet af stigende efterspørgsel forventer vi, at vores strategiske fokusområder vil skabe løbende forbedringer i indtjeningen og levere EBITDA på ca. DKK 975 mio., hvoraf DKK 80 mio. kan forklares med engangseffekt af prisændringer.
Generel forudsætning
Vores forventninger til 2022 forudsætter, at den russiske invasion af Ukraine og sanktioner iværksat af EU og andre internationale organer ikke får væsentlige følgevirkninger som f.eks. at føre til væsentlig reduceret markedsaktivitet.
Kontaktpersoner
CEO Jens Andersen - tlf. +45 79 30 02 01
CFO Michael H. Jeppesen - tlf. +45 79 30 02 62
IR Director Dennis Callesen - tlf. +45 29 92 18 11
Vedhæftet fil