Der afholdes ordinær generalforsamling i Jobindex A/S fredag den 20. maj 2022 kl. 8:30 på selskabets adresse, Carl Jacobsens Vej 29-31, 2500 Valby, lige ved siden af Ny Ellebjerg station. Hvis man kommer i bil, kan man køre ind ad porten ved nr. 29 og parkere i gården og gå ind i kantinen til venstre, hvor man kan få udleveret en parkeringstilladelse.
Generalforsamlingen afholdes i selskabets kantine, og i forbindelse med generalforsamlingen vil der blive serveret en let morgenmad.
Bestyrelsen foreslår, at selskabet betaler udbytte på 150 kr. pr. aktie svarende til en samlet udbyttebetaling på 135 mio. kr. Bestyrelsen foreslår genvalg af bestyrelsesmedlemmer Ole Timm, Charlotte Bryldt Theisen, advokat Michael Vilhelm Nielsen og Christian Kurt Nielsen. Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Dagsorden for generalforsamlingen fremgår af den vedlagte indkaldelse. Skriftlig invitation, der også fungerer som adgangskort, er sendt pr. post til alle navnenoterede aktionærer. Tilmelding til generalforsamlingen med angivelse af antal deltagere skal ske pr. email til adressen: generalforsamling@jobindex.dk.
Generalforsamlingen vil også blive streamet på adressen: Jobindex.dk/generalforsamling
Yderligere oplysninger
Direktør Kaare Danielsen, telefon 20735010, email kd@jobindex.dk
Certified Adviser Jakob Tolstrup Kristensen, email jakob.tolstrup@cwicf.com
Vedhæftet fil