Gabriel Holding A/S - første halvår af regnskabsåret 2021/22


Resume:

Gabriel Holding A/S realiserer en vækst i omsætning på 34% samt en stigning i det primære resultat (EBIT) på 48%.

  • Koncernens omsætning blev 522,8 mio. kr. (388,3 mio. kr.) svarende til en vækst på 34%.
    • I 2. kvartal blev omsætningen 275,8 mio. kr. (201,8) svarende til en vækst på 37%.
  • Der er i årets første halvår realiseret et fald i bruttoavancen til 34,1% (37,0%) som følge af at realiserede prisstigninger på blandt andet fragt, råvarer, komponenter og energi ikke til fulde er kompenseret gennem prisreguleringer på koncernens salgspriser.
  • Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) steg med 32% til 64,1 mio. kr. (48,6 mio. kr.).
  • Resultat af primær drift (EBIT) steg med 48% til 44,0 mio. kr. (29,7 mio. kr.).
    • I 2. kvartal blev det primære resultat 23,5 mio. kr. (14,5) svarende til en stigning på 62%.
  • Resultat før skat steg med 60% til 46,6 mio. kr. (29,1 mio. kr.).
    • I 2. kvartal blev resultat før skat 24,9 mio. kr. (16,8 mio. kr.) svarende til en stigning på 48%.
  • Afkastningsgraden blev 19,6% (13,5%).
  • Overskudsgraden blev 8,4% (7,6%).

Forventninger til regnskabsåret 2021/22:

Efter første halvår forventes en omsætning i niveauet 990 – 1.020 mio. kr. (809,7 mio. kr. i 2020/21) og et primært resultat (EBIT) i niveauet 73 – 78 mio. kr. (58,6 mio. kr. i 2020/21). Dette svarer til en vækst i omsætning på 22 – 26% og en stigning i det primære resultat (EBIT) på 25 – 33%.

Forventningerne til 2. halvår udgør således en omsætning på 467-497 mio. kr. mod 422 mio. kr. sidste år. Det andet halvår af regnskabsåret 2020/21 var den første normal-periode efter pandemien og forventningerne svarer til en vækst på 11-18%. 

Koncernens ordreindgang og ordrebeholdning er fortsat stor og sammenholdt med en god eksekvering af vækststrategien giver det grobund for forventningen om fortsat vækst. Ledelsen bemærker dog tillige, at krigen i Ukraine samt den høje inflationsrate vil kunne påvirke udviklingen i både omsætning og resultat negativt.

Vedhæftet fil



Anhänge

Gabriel Holding AS - Meddelelse nr. 5 _1 halvår 2021 22