Copenhagen Capital A/S – Salg af ejendom


Copenhagen Capital A/S og Helmersen Gruppen A/S har solgt den fælles ejendom beliggende på Frederikssundsvej 11, København NV til AkademikerPension i en skødehandel til 115,0 mio. kr. Salget sker til en værdi som er ca. 14% over ejendommens bogførte værdi og er betinget af at lejerne ikke udnytter deres forkøbsret til ejendommen.

Projektet på Frederiksundsvej 11, København NV blev erhvervet i 2019, og bestod på daværende tidspunkt af en grund med en mindre ejendom samt en byggetilladelse til at opføre 41 ungdomsboliger, et erhvervslokale og en parkeringskælder. Ejendommen er siden blevet opført i totalentreprise af SG Totalentreprise A/S og er fuldt udlejet.  

Ejendommen har en kostpris i koncernen på 75,0 mio. kr. og salget sikrer Copenhagen Capital A/S et provenu på 36,3 mio. kr. 

Salget markerer samtidig afslutningen på partnerskabet med Helmersen Gruppen A/S. Copenhagen Capital A/S ejer herefter alle aktiviteter 100%, hvilket er i tråd med selskabets strategiplan FOKUS 2024. 

”Vi har haft et godt samarbejde med Helmersen Gruppen A/S med udviklingen af ejendommene Læderstræde 11, København K og Frederikssundsvej 11, København NV. I 2021 erhvervede Copenhagen Capital A/S minoriteten af Læderstræde 11, København K og Frederikssundsvej 11, København NV er nu solgt til tredjepart. Begge projekter har været succesfulde, det er blevet til to smukke ejendomme som vi er stolte af, ligesom økonomien også har været ganske fornuftig.” udtaler direktør Rasmus Greis

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S
Direktør Rasmus Greis
Telefon: +45 70271060
Email: rg@copenhagencapital.dk                

Vedhæftet fil



Anhänge

20220712 Salg af ejendom