DFDS UDVIDER IRISK LOGISTIKNETVÆRK


INVESTOR NEWS nr. 21 - 25. juli 2022
 

For at udvide og videreudvikle vores europæiske logistik services har DFDS købt 100% af aktiekapitalen i Lucey Transport Logistics Ltd med base i Dublin, Irland.

“Købet af Lucey Transport Logistics medfører en markant forbedring af vores irske services og komplementerer vores eksisterende internationale løsninger. Vi kan tilbyde mere omfattende regionale forsyningskædeløsninger understøttet af et netværk, der dækker hele øen Irland,” siger Niklas Andersson, Executive Vice President og Head of Logistics Division.

Lucey Transport Logistics Ltd
Lucey Transport Logistics er en effektiv irsk leverandør af transport- og logistikløsninger, primært til producenter af forbrugsvarer. Deres dør-dør transporter omfatter hel- og partlæs samt distributions services. Logistikløsningerne omfatter lager, lagerstyring, toldbehandling og andre værdiskabende services.

Løsningerne understøttes af et distributionscenter i Dublin og flere regionale lager-faciliteter i Irland og Nordirland på i alt 38.000 m2. Driften omfatter også 70 lastbiler og mere end 400 trailere. Lucey Transport Logistics blev grundlagt i 1932 og har 240 ansatte. Omsætningen var DKK 240 mio. (EUR 32 mio.) i 2021.

Strategi
Lucey Transport Logistics tilfører irske transport- og logistikaktiviteter, der komplementerer DFDS’ eksisterende aktiviteter i regionen. Disse omfatter transport- og logistikløsninger baseret i Irland og Nordirland, dør-dør container- og trailerløsninger mellem Irland, kontinentet og Norden, samt en fragtfærgerute mellem Irland og Frankrig (Rosslare-Dunkirk).

Købet styrker DFDS’ kunde services i regionen, herunder muligheden for at tilbyde internationale transporter til Lucey Transport Logistics’ kunder. Derudover forventes synergier fra primært mere effektiv kørsel og indkøb af udstyr.

Transaktion
Transaktionen er betinget af godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder.

Transaktionen påvirker ikke DFDS’ forventninger til 2022.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Nicole Seroff, Communications +45 31 40 34 46


Om DFDS
DFDS leverer færge- og transport services i og omkring Europa og har en årlig omsætning på mere end DKK 20 mia.

For over 10.000 fragtkunder leverer vi høj pålidelighed via vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.

For millioner passagerer tilbyder vi sikker transport på korte færgeruter og ruter med overnatning.

Vi har 11.000 medarbejdere fordelt på skibe, terminaler, logistikcentre og kontorer i mere end 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hoved-kontor i København og er no-teret på Nasdaq Copenhagen.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.


Vedhæftet fil



Anhänge

DFDS_DK_NR_21_25_07_2022_IRLAND