SIG IVÆRKSÆTTER TILBAGEKØB AF EGNE AKTIER


Bestyrelsen for SIG har i forlængelse af offentliggørelsen af periodemeddelelsen for Q3-2022, besluttet at iværksætte et aktietilbagekøb for maksimalt DKK 5 mio.

SIG ejer pr. dags dato 5.551.241 egne aktier svarende til 10,36 % af selskabets aktiekapital. Det samlede antal aktier i virksomheden er i alt 53.566.497 aktier, inklusive egne aktier.

Selskabet har (Jf. selskabsmeddelelse 15/2022), præsteret en indtjening på DKK 27.1 mio. efter skat for perioden 1. januar 2022 – 31 oktober 2022.

Grundlag for tilbagekøbet:
På selskabets ordinære generalforsamling den 23. april 2019 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:

"På generalforsamlingen den 23. april 2019 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier gældende for en periode på 5 år at regne fra datoen for generalforsamlingsgodkendelsen. Der blev givet bemyndigelse til at erhverve egne aktier op til det punkt, hvor den nominelle værdi af selskabets samlede beholdning af egne aktier udgør 25% af selskabets nominelle aktiekapital. Selskabet må ikke erhverve egne aktier til under kurs pari, og selskabet må højst betale en pris, der svarer til den senest noterede handelskurs på Nasdaq Copenhagen forud for handlens indgåelse tillagt 10%"

Med iværksættelsen af aktietilbagekøbet vil bestyrelsen benytte bemyndigelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. De tilbagekøbte aktier kan anvendes til afdækning af selskabets warrantprogram af 1. maj 2020 (Jf. selskabsmeddelelse 20/2020), annulleres eller sælges til 3 part.

Beslutning herom vil bestyrelsen efterfølgende vurdere ift. hvad som skaber højst mulig værdi for aktionærerne på det givne tidspunkt.

Beskrivelse af tilbagekøbet:
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra mandag d. 21. november 2022 kl. 09.00 til og med fredag d. 16. december 2022 klokken 17:00 (dansk tid).

Selskabet vil hver fredag efter markedsluk meddele om ugens samlede resultat af aktietilbagekøb med offentliggørelse af alle handler, restbeløb i rammen samt hvor stort et ejerskab man besidder af selskabets aktiekapital.  

Selskabet kan ligeledes vælge at stoppe aktietilbagekøbsprogrammet når som helst enten fordi den maksimale ramme er forbrugt eller hvis der indtræffer væsentlige kurspåvirkende hændelser inden periodens udløb d. 16. december 2022.

SIG har valgt ikke at anvende Safe Harbour reglerne i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet, men vil i stedet købe aktier direkte i markedet struktureret på en måde, så Safe Harbour principperne følges bedst muligt. SIG vil i aktietilbagekøbet dog fravige den traditionelle Safe Habour regel om maksimalt at erhverve 25% af dagsomsætningen henset til aktiens lave likviditet.

Kontakt:
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til CEO Michael Hove på 28126609 eller mail mh@sca-inv-group.dk

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Vedhæftet fil



Anhänge

Selskabsmeddelelse 15_2022_SIG_Aktietilbagekøb