2022 nr. 15 - Sanistål offentliggør kvartalsorientering


                                        
Kontaktperson:
Adm. direktør
Claudio K. Christensen
Tlf. 96 30 60 00

Aalborg, den 24. november 2022

Bestyrelsen har i dag godkendt kvartalsorienteringen for 1.-3. kvartal 2022 (se vedhæftede fil) med følgende hovedpunkter:

  • Omsætningen stiger 9,4% til 2.735,6 mio. kr. Væksten er drevet af højere aktivitet og prisstigninger i hele koncernen.
  • Driftsindtjeningen (EBITDA) før engangseffekter stiger til 197,2 mio. kr. mod 136,0 mio. kr. i samme periode sidste år. Fremgangen skyldes prisstigninger, bedre marginer samt en lavere omkostningsprocent. EBITDA-marginen stiger med 1,8 procentpoint til 7,2%.
  • Forventningerne til 2022 præciseres. Driftsindtjeningen (EBITDA) før engangseffekter ventes nu at blive 240-255 mio. kr. (tidligere: 225-255 mio. kr.) ved en omsætning i niveauet 3,6 mia. kr.
  • Fortsat fokus på optimering af arbejdskapital ved nedbringelse af ekstraordinært højt lagerniveau samt optimering af betalingsbetingelser hos kunder og leverandører.

”Årets første tre kvartaler har været en god periode for Sanistål, og vi har trods svære markedsvilkår skabt solide resultater i koncernen. Der hersker fortsat usikkerhed om markedsvilkårene fremover, som følge af udviklingen i samfundsøkonomien med stigende inflation, energikrise og afmatning i byggeriet. Sanistål står dog et godt sted og er rustet til morgendagens konkurrence med den nye forretningsstrategi, Accelerate siger adm. direktør Claudio K. Christensen.


Med venlig hilsen
Sanistål A/S
Claudio K. Christensen
Adm. direktør

Vedhæftet fil



Anhänge

Sanistål - Kvartalsorientering Q3 2022