Resume:
Gabriels realiserede omsætning og primære resultat (EBIT) for første halvår af regnskabsåret 2022/23 var i den nedre del af selskabets forventninger. På den baggrund blev forventningerne til hele regnskabsåret 2022/23 justeret den 24. april 2023.
Fortsat investering i vækststrategien bidrager imidlertid til, at omsætningsudviklingen i første halvår vurderes til at ligge over den generelle markedsudvikling, og understøtter dermed forventningerne til fremtidig vækst.
Der er i årets første halvår realiseret følgende udvalgte nøgletal:
- Koncernens omsætning blev 492,0 mio. kr. (522,8 mio. kr.).
- Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) blev 44,5 mio. kr. (64,1 mio. kr.).
- Resultat af primær drift (EBIT) blev 21,2 mio. kr. (44,0 mio. kr.).
- Resultat før skat blev 13,4 mio. kr. (46,6 mio. kr.).
- Afkastningsgraden blev 4,9% (19,6%).
- Overskudsgraden blev 4,3% (8,4%).
Forventninger til regnskabsåret 2022/23:
I årsrapporten for 2021/22 forventede ledelsen en omsætning i niveauet 1.000-1.100 mio. kr. og et primært resultat (EBIT) i niveauet 50-60 mio. kr.
På baggrund af at den realiserede omsætning og det primære resultat (EBIT) er realiseret i den nedre del af selskabets forventninger og som følge af de fortsat store markedsmæssige usikkerheder, justeredes intervallet til hele årets resultat den 24. april 2023 som følger:
Efter årets første seks måneder forventes en omsætning i niveauet 950 – 1.050 mio. kr. (1.065 mio. kr. i 2021/22) og et primært resultat (EBIT) i niveauet 35-50 mio. kr. (64,9 mio. kr. i 2021/22).
Det er fortsat ledelsens opfattelse, at omsætning og resultat i det indeværende regnskabsår 2022/23 vil være udfordret af den internationale politiske situation, valuta- og renteudfordringer, energiforsyning, inflation og deraf afledte markedsmæssige og logistiske udfordringer og usikkerheder.
Årets forventninger er således fortsat behæftet med en stor grad af usikkerhed.
Vedhæftet fil